Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132 Polikuschka
gik løs paa Dutlov. Den gamle Dutlov forsvarede sin Sag, saa
godt han kunde. Staaende foran Mængden gestikulerede han iv-
rigt med Armene og trak sig hvert Øjeblik i Skægget. Han talte
saa hurtigt, at han var lige ved at faa Ordene forkert i Halsen,
og snøvlede saa stærkt, at ham havde ondt ved at forstaa, hvad
han selv sagde. Hans to Sønner og Brodersønnen, alle tre smuk-
ke og kraftige unge Mænd, stod bag ved ham. Den gamle min-
dede om Hønen i den bekendte Leg: ,Jeg snurrer mine Kyllinger
tre Gange rundt!" Rjesun var ,Høgen", men for Resten var der
flere Høge her end han, thi alle de i Forsamlingen, der kun havde
én eller to Sønner, eller med andre Ord næsten hele Miren, var
imod Dutlov.
Sagen var den, at gamle Dutlovs Broder for 30 Aar siden var
taget til Soldat, og nu vilde han, skønt han hørte til Trojnikier-
ne”), i Betragtning heraf gaa ind under Dvojnikierne og holdt
paa, at den tredje Rekrut skulde udtages blandt alle disse ved
Lodtrækning.
Foruden Dutlov var der endnu fire Trojnikier. Først Staro-
sten, men ham havde Fruen fritaget, og saa en Familiefader, der
havde stillet en Rekrut forrige Efteraar og som derfor var fri i
Aar. DE to tilbageværende Trojnikier skulde derimod af med en
af deres Sønner. Den ene af disse Fædre havde ikke givet Møde,
men hans Kone stod bag Mængden med et bedrøvet Ansigt haa-
bende svagt paa, at Lykken vilde vende sig, saa at hun slap
for at afgive en af sine. Den anden, en rødhaaret Bonde, hvis
Kittel hang i Laser, stod med sænket Hoved og lænede sig op
til Kontortrappen. Kun en Gang imellem hævede han sit Blik,
saa” hen paa den, der talte højest og sænkede det saa straks igen.
Han var et levende Billede paa Sorg og Modløshed.
Den gamle Sjemen Dutlov hørte til dem, som enhver med
Glæde vilde betro ikke alene Hundreder, men ogsaa Tusinder af
Rubler. Han var en værdig Olding, der frygtede sin Gud og
betalte enhver sit, og for disse Dyders Skyld havde Menigheden
valgt ham til Kirkeældste. Til daglig var han rolig og afmaalt i sit
Væsen, og derfor var det helt underligt at se ham saa ophidset
som nu. Rjesun var en høj, sortsmudset Fyr, løs paa Næverne
og lige flink til at bruge Munden, hvad enten han var i Møde
eller paa Kroer. For Øjeblikket var han fuldstændig rolig, men
giftig og hvas i sin Tale. Seende fra sin Højde ned paa den stak-
+) Se Anmærkningen Side 119. O.A;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
