Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Polikuschka 183
kels Olding søgte han at trykke ham til Jorden ved sine Tale-
gavers Vægt og Klangen af sin mægtige Røst.
I Forhandlingerne deltog endvidere Garaska Kopilov, en un-
dersætsig Fyr med lyst Skæg og firkantet Hoved. Han var en
Del yngre end Rjesun, godt skaaret for Tungebaandet som denne,
og saa skarp og bidende, at han til Trods for sin unge Alder al-
lerede havde erhvervet sig en vis Indflydelse i Miren. Han støtte-
des af Fedor Melnitschnij, en lang og mager ung Mand med tyndt
Skæg og smaa Øjne. Fedor var altid mørk og bitter, havde den
Evne at kunne finde Skyggesiden ved alt, og kom som oftest bag
påa sine Modstandere ved sine uventede Spørgsmaal og Bemærk-
ninger. Begge disse Talere var paa Rjesuns Parti. Foruden dem
var der endnu to, som hyppigt tog Ordet. Den ene, Krapkov,
havde et dumt og godmodigt Fjæs og indledede gerne enhver
Sætning med et: ,Hør min rare Ven!" Den anden, Shitkov, var
en lille, spidsnæset Spirrevip, som altid begyndte sin Tale med:
»Ja, nu skal I se, Brødre, det gaar som jeg siger.” Han hen-
vendte sig aldrig til en enkelt, men til hele Forsamlingen, og lod
sin Tunge have frit Løb uden at tænke sig om. Han og Krapkov
var snart paa den ene og snart paa den anden Side, men ingen
brød sig om, hvad de sagde. Der var endnu flere af samme Ka-
liber som disse to, men ingen gjorde saa meget Spektakel; det
var, som om Larmen og Tummelen, der omgav dem, satte Hu-
mør i dem og hidsede dem til at lade Munden løbe.
Miren frembød endnu mange andre Typer. Der var baade
mørke, ligegyldige og modløse Ansigter, og bag Mændenes Kreds
stod der en hel Skare Koner, som lyttede med Interesse til For-
handlingerne. De fleste Mænd mødte her af samme Grund, som de
mødte i Kirken, nemlig for at tale sammen om deres Sager og
Anliggender. Enkelte af dem var saa velstillede, at det kunde
være dem fuldstændig ligegyldigt, hvad Miren besluttede. Der
var for Eksempel Jermil med det store, glinsende Fjæs, som gik
under Navnet ,,Tykvom", fordi han havde saa mange Penge, og
Starostin, hvis selvtilfredse Ansigt syntes at sige til alle: ,Ja,
snak I bare væk; mig er der alligevel ingen, der vover at kom-
me nær. Jeg har 4 Sønner, men der er ingen af dem, der bliver
taget." Undertiden blev dog ogsaa disse formaaende Mænd an-
grebne af urolige Hoveder som Rjesun og Kopilov, men i Be-
vidstheden om deres Uangribelighed mødte de ethvert Forsøg paa
at komme dem til Livs med Fasthed og overlegen Ro.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
