Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Polikuschka 147
rede Starosten og krøb op paa Ovnen. ,Aa de Penge, de Penge!
Dem har Fanden skabt!"
»Men ham dernede kunde de dog have hjulpet," bemærkede
en Karl, som laa ved Siden af ham.
»Ak ja, de Penge, de Penge! De er Skyld i meget," sukkede
Dutlov. ,Intet har gjort saa megen Skade her i denne Verden som
de, og det staar der for Resten vgsaa i den hellige Skrift."
»Ja, det gør der," sagde Karlen. ,Og nu skal I høre, hvordan
det kan gaa. Forleden var der en, som fortalte mig om en Køb-
mand, der havde skrabet en vældig Masse Penge sammen og
ikke vilde efterlade nogen af dem. Han holdt saa meget af sine
Penge, at han vilde have dem med sig i Graven. Inden han døde,
syede han dem derfor ind i sin Høvedpude og bad, om de vilde
lade Puden følge med Kisten. Og det gjorde de, og der var ingen
som fattede Mistanke. Da han saa var begravet, gav hans Sønner
sig til at lede efter Pengene, men der var ingen — ikke en eneste
Skilling. Den ene af dem gættede da paa, at han havde taget dem
med sig i Hovedpuden. De gik lige til Czaren, og han tillod, at
Liget blev gravet op igen. Det gjorde de saa og sprættede Puden
op. Men hvad fandt de i den? Ikke andet end Orme og Kryb! Og
saa gravede de ham i en Fart ned igen. Og se alt det var nu
Pengene Skyld i."
»Ja, der er meget Synd til her i Verden," sukkede Dutlov,
som atter lagde sig paa Knæ og begyndte at bede. Da han var
færdig, saa’ han hen paa Brodersønnen. Denne sov. Den gamle
gik hen til ham, løste hans Hænder og lagde sig saa selv paa en
af Bænkene. Gaardskarlen gik derimod ud for at lægge sig mel-
lem Hestene.
IX
Saa snart alt var blevet stille, listede Polikej sig sagte som
en Tyv ned fra Ovnen og sneg sig ud af Stuen. Han befandt sig
slet ikke vel mellem alle disse Mennesker og vilde derfor væk
herfra snarest muligt. Det begyndte allerede at dages, og Haner-
ne galede hyppigere og hyppigere til hinanden. Da han kom ud i
Stalden, havde Baraban ædt al sin Havre og stod nu med frem-
strakt Hals og slubrede Vand i sig. Polikuschka spændte for, trak
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
