Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Polikuschka 149
Øje hele Natten, begyndte at blive søvnig. Han besluttede at tage
sig en Lur; men forinden trykkede han Huen endnu længere ned
over Ørene, og ved denne Bevægelse arbejdede Brevet sig et
sodt Stykke videre ud. Medens han sov, bumsede hans Hoved
hvert Øjeblik mod Ryggen af Agestolen. Da han vaagnede, var
han næsten hjemme. Hans første Bevægelse var at gribe op til
Huen. Jo, den sad der endnu, og han tog den ikke af, da han var
fast overbevist om, at Brevet var, hvor det skulde være. Han
gav Baraban frie Tømmer, rettede sig op i Sædet, saa” sig om med
en vigtig Mine og rullede videre i sit skumplende Køretøj.
Se saa, nu var han hjemme — eller saa godt som hjemme.
Han kunde allerede se sin egen Hytte og Snedkerkonen, der gik
og syslede udenfor. Lidt længere tilbage og til højre laa Fruens
Hus, hvor han om faa Øjeblikke skulde træde ind og godtgøre,
at han var en ærlig Mand, hvad man saa sagde om ham. Han
tænkte sig allerede staaende foran hende: ,Naa, Tak skal du have,
Polikej," vilde hun sige. ,Her har du tre … nej fem .…. nej ti
Rubler," Og maaske der saa bagefter vankede en Kop Te; og
en Snaps var vel heller ikke helt utænkelig. Ah! Den skulde gøre
godt i denne Kulde! Fik han de ti Rubler, kunde han baade more
sig i Helligdagene og købe sig et Par ny Støvler. Og der blev vel
endda saa meget tilovers, at Nikita, som begyndte at blive noget
paatrængende, ogsaa kunde faa de fire Rubler, han havde til gode.
Polikej knaldede med Pisken, rettede påa sit Bælte, tog Huen af,
strøg Haaret fra Panden og stak langsomt Haanden ind under
Foret. Den bevægede sig derinde, hurtigere og hurtigere, og
den anden kom ogsaa derind. Polikej blev blegere og blegere, og
den ene Haand for ud gennem Pulden. Han sprang op, faldt ned
paa Knæ, standsede Hesten og gav sig til at vende op og ned paa
alt i Teljegaen. Han undersøgte Høet, de Sager, han havde købt,
stak Hænderne ind paa Brystet og vendte sine Lommer, men
Pengene var og blev borte.
»Men hvad er dog det? Ak Gud hjælpe mig arme Menneske !"
hylede han fortvivlet og rev sig i Haaret. Men da han i det sam-
me kom til at huske paa, at de maaske kunde se ham henne fra
Gaarden, vendte han Køretøjet, satte atter Huen paa Hovedet og
piskede løs paa den forbavsede og misfornøjede Baraban.
»Jeg kan ikke udstaa at køre med Polikej," tænkte det stak-
kels Dyr. ,,En eneste Gang i sit Liv har han givet mig Foder i rette
Tid, og saa har det kun været for bagefter at narre mig paa den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
