Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Polikuschka ft
være henne, svarede han smilende: ,Ja, hvor skal jeg vide det,"
glad over, at hans: Mistillid til Fruens Yndling viste sig beret-
tiget. — ,,Han skulde have været her til Middag," tilføjede han i
en skadefro Tone.
Hele Dagen gik, uden at man hørte det ringeste til Polikej.
Først senere fik man at vide, at Folk havde set ham løbe med
bart Hoved hen ad Landevejen, spørgende alle han mødte, om de
ikke havde fundet et Brev. En havde truffet ham sovende i Grøf-
ten ved Siden af Baraban, der stod med ludende Hoved foran Tel-
jegaen. ,Jeg troede, at han var fuld," fortalte den, der havde set
ham, ,0g Dyret saa’ ud, som om det ikke havde faaet noget at
æde i de sidste 24 Timer."
Akulina lukkede ikke et Øje hele Natten. Hun laa og ventede
og ventede, men der kom ingen Polikej. Hvor hun led! Men hun
vilde dog have lidt endnu mere, hvis ikke hun havde haft sine
Børn om sig, eller hvis hun havde været en fornem Dame med
Kok og Kammerjomfru. Som det nu var, maatte hun op og gøre
Ild paa, saa snart Hanerne havde galet tredje Gang, for at Sned-
kerkonen ikke skulde komme hende i Forkøbet og lægge Beslag
paa hele Ovnen. Der var ogsaa nok at gøre, for det var Helligdag.
Brødene skulde tages ud af Ovnen, der skulde laves Kvas og
bages Pandekager, Koen skulde malkes, alt Tøjet ses efter og
Børnene vadskes. Men midt i al sin Travlhed lyttede Akulina dog
stadig efter, om hun ikke skulde faa sin Mands Skridt at høre ude
paa Trappen. Det blev Dag, Klokkerne ringede til Fromesse,
Børnene var oppe alle sammen, men Polikej havde endnu ikke
indfundet sig. Aarets første Sne var falden, den laa som et fint,
hvidt Tæppe hen over Marker, Veje og Tage, og i Dag var det
stille, klart Frostvejr, saa man kunde høre den mindste Lyd langt
borte. Men Akulina, der stod med Hovedet helt inde i Ovnen, var
saa optaget af sine Pandekager, at hun først mærkede sin Mands
Komme, da Børnene skreg, at han var der. Polikej gik gennem
Forstuen og lige ind i Krogen. Det forekom hende, at han var
bleg, og at hans Ansigt saa’ anderledes ud end ellers, men hun
havde ikke Tid til at se nærmere paa ham.
»Naa, Polikej, har du haft Lykke paa Rejsen?" spurgte hun
henne fra Ovnen.
Polikej brummede noget, som hun ikke kunde forstaa.
»Hvad er det, du siger?" spurgte hun atter. Har du været
hos Fruen?"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
