Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154 Polikuschka
kerkonen mindst for tyvende Gang, hvordan det var gaaet hende,
da hun skulde op og hente sin Kjole.
»Jeg saa” op i Luften uden at tænke paa noget, akkurat lige-
som nu," forklarede hun, ,0g saa fik jeg Øje paa en Mandsperson
lige for Næsen af mig. Hans Hue laa ved Siden af ham med
krænget For, og da jeg skulde se nærmere til, dinglede Benene
frem og tilbage paa ham. Det løb mig koldt ned ad Ryggen, for
det er ingen Spøg, kan I tro, at se saadan en hængt Mandsperson.
Gud maa vide, hvordan jeg kom ned ad Trappen — jeg kan ikke
engang huske det mere selv. Det er et rent Mirakel, at jeg slap
derfra med Livet, saa høj og stejl den er. Jeg kunde jo have
slaaet mig ihjel paa Stedet."
De der kom ned fra Loftet gav en Beskrivelse, der stem-
mede overens med hendes. Polikej hang paa Loftsbjælken i
Bukser og Skjorte. Hans Hue laa ved Siden af ham med Foret
krænget udad, og Blusen og Pelsen havde han taget af og lagt
nok saa pænt hen over Bjælken. Taaspidserne rørte ved Gulvet,
og der var ikke Spor af Liv i ham.
Akulina kom til sig selv og får atter hen mod Stigen, men de
andre holdt paa hende.
»Mor! Sjemka kvæles!" raabte Maschka pludselig ud fra Kro-
gen. Akulina sled sig løs og styrtede derind. Barnet laa med An-
sigtet nedad helt under Vandet, og dets smaa Ben sprællede ikke
mere. Hun rev det hurtigt op, men det rørte sig ikke og aandede
ikke. Saa kylede hun det hen paa Sengen, tog sig med begge
Hænder op til Hovedet og gav sig til at le med en saa uhyggelig
og skingrende Latter, at Maschka, som i Begyndelsen lo med,
pludselig stak Fingrene i Ørene og løb ud. Naboerne kom stor-
mende ind i Krogen og fyldte Stuen med Hyl og med Graad.
Barnet blev baaret ud, og de gned det alle Vegne, men lige meget
hjalp det. Akulina laa og væltede sig paa Sengen og lo og lo med
saa skrækkelig em Latter, at alle, der hørte den, ræddedes. Baade
Forstuen og Krogen var fuld af Mennesker. Først nu, da man saa"
denne brogede Forsamling af Oldinge, Kvinder, Mænd og Børn,
der saa godt som alle hørte til Huset, kunde man gøre sig Be-
greb om, hvor mange Mennesker der vår sammenstuvet i denne
usle lille Hytte. Alle var i Bevægelse: nogle talte, andre græd,
og ikke én forholdt sig rolig. Snedkerkonen, der endnu stadig
fandt taknemmelige Tilhørere, fortalte atter og atter om, hvor
rystet hun var blevet ved det uventede Syn, og hvor vidunderligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
