- Project Runeberg -  Romaner og Noveller. Folkeudgave / Fortællinger og Skildringer fra Sebastopol, Soldaterliv i Kavkasus. Albert, Kosakkerne : Novelle fra Kavkasus, Udvalgte Fortællinger /
163

[MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Polikuschka 163

Dutlov sagde intet, men spilede kun Øjnene endnu mere op.

»Det glæder mig, at du har fundet dem. Gud give, at de maa
komme dig til Nytte. — Naa, er du saa glad?"

»Om jeg er glad! — Ak, lille naadige Frue, jeg er saa glad,
saa glad! Aldrig skal jeg glemme at bede til Gud for min kære
gode Frue. Gid Vorherre længe maa bevare hende til Held og
Glæde for os alle!"

»Sig mig, hvordan fandt du egentlig Pengene?"

»JO, jeg havde fulgt min Brodersøn, som de har taget til Re-
krut, ind til Byen, og da jeg kørte hjem derfra, fandt jeg Brevet
liggende paa Vejen. Polikej maa vel have tabt det …"

»Ja, ja, det er godt! Gaa saa, min Ven. Det glæder mig, at du
fandt det."

»Ak, hvor jeg dog er glad, kære, lille Frue!" sagde Dutlov
igen. Men i det samme kom han i Tanker om, at han endnu slet
ikke havde faaet takket, og det gjorde ham saa forvirret, at han
ikke kunde sige et Ord mere. Fruen og Dunjascha smilede, og
han sjøkkede af, løftende Fødderne lige saa højt, som da han kom.
Det kostede ham Umage at lade være at løbe, for han havde hele
Tiden en Fornemmelse af, at de kom efter ham for at tage Pen-
gene fra ham.

XIV

Saa snart Dutloy var ene, skyndte han sig at putte Sedlerne
i sin Pung, og derpaa begav han sig hjemad i dybe Tanker.

Pludselig fik han Øje paa en Skikkelse, der kom gaaende hen
imod ham. Han raabte den an, og det viste sig da, at det var hans
Nabos yngste Søn, Jefim. Knøsen bevægede sig frem og tilbage
foran Hytten med en vældig Stok i Haanden.

»God Dag, Sjemen!" sagde han, glad over at have faaet Sel-
skab. — ,,Naa, fik du saa Ilja af Sted?"

»Ja! — Men hvad bestiller du her?”

»Jeg holder Vagt over Polikej, der har hængt sig."

»Hvor har du ham da?"

»Ja, de siger, at han hænger oppe paa Loftet," svarede Jefim
og pegede med sin Knippel op mod Hyttens Tag.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:59:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tolstoyrom/3/0601.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free