Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
== = - E =
RS SS SENDTE = = w
FEE
168 Polikuschka
et Espeløv over hele Kroppen. Han løftede Klinken og traadte
ind i menneskelig Skikkelse. Dutlov vidste nu bestemt, at det var
Fanden i egen Person; han vilde gøre Korsets Tegn, men hans
Fingre var som lammede. Han gik hen til Bordet, trak Dugen
af, slængte den hen ad Gulvet og krøb op paa Ovnen. Han var
nu saa nær, at Dutlev kunde se, at han havde iført sig Polikejs
Skikkelse. Djævelen skar Tænder, gjorde Fagter med Hænder-
ne, lagde sig hen over Dutlov og greb fat i hans Strube.
»Det er mine Penge!" hvæsede Polikej.
»Slip mig! Slip mig! Du skal faa dem alle sammen," vilde
Dutlov have sagt, men det blev kun til en hæs Rallen.
Polikej laa oven paa ham, tyngede ham med Centnervægt
og var lige ved at kvæle ham. Dutlov vidste, at naar han blot
kunde bede, saa vilde Satan slippe sit Tag, men ikke én af de
mange Bønner, han kendte, vilde komme over hans Læber. Hans
lille Sønnesøn, der laa ved Siden af ham, udstødte et gennem-
trængende Skrig og begyndte at græde: Dutlov var kommet til at
klemme ham op mod Væggen. Dette Skrig frigjorde Oldingens
Læber. ,Kristus skal atter genopstaa," hviskede han. Han løs-
nede sit Tag lidt. ,Og hans Fjender skal spredes som Avner for
Vinden," vedblev Dutlov. Han steg ned af Ovnen, og den gamle
kunde høre hans Fødder klaske mod Gulvet. Dutlov ramsede alle
de Bønner op, han kunde. Han gik forbi Bordet, hen til Døren,
aabnede den og smækkede den saa haardt i efter sig, at hele
Huset rystede. Men alle sov dog undtagen Bedstefaderen og den
lille Dreng. Dutlov bad og rystede over hele Legemet, og Barnet
græd og faldt saa omsider i Søvn, trykkende sig op til ham.
Der blev atter fuldstændig stille, og Dutlov laa længe uden at
røre sig. En Hane galede paa den anden Side af Væggen, næsten
lige ind i Øret paa ham. Hønsene begyndte at ryste sig, og en
Hanekylling gjorde et mislykket Forsøg paa at gale efter den
gamle Hane. Nede ved hans Fødder var der ogsaa noget, der
rørte sig. Det var Katten. Den sprang blødt ned paa Gulvet og
begyndte at miave henne ved Døren. Dutlov stod op og aabnede
Vinduet: udenfor var der mørkt og snavset. Han gik paa de bare
Fødder ud i Gaarden til Hestene. Det var tydeligt, at Fanden
ogsaa havde været paa Spil her. Hoppen, som stod inde under
Halvtaget, havde faaet sit ene Forben ind i Grimen og ventede nu
med krummet Hals og Hovedet bagud paa sin Herre, og Føllet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
