Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Polikusehka 171
ind. Stedfortræderen blev klædt af, undersøgt, klippet, iklædt og
puffet udenfor, og faa Minutter efter havde Dutlov betalt sine
Penge og faaet Kvittering for dem.
Saa snart Forretningen var afgjort, skyndte han sig hen til
Købmanden, hvor Rekrutterne fra Pokrovskoje var taget ind. Ilja
og Aksinia sad i en Krog af Køkkenet og talte sammen, men da
de fik Øje paa ham, tav de og saa’ paa ham med sky og uvillige
Blikke. Dutlov tog Kvitteringen frem og kaldte Ignat -og Iljas
Moder ind fra Gaarden.
»Iljuschka!" sagde han og gik hen mod sin Brødersøn med et
alvorligt Ansigt. ,Det var et slemt Ord, du lod falde i Forgaars
Aftes! — Tror du da ikke, at jeg har Medlidenhed med dig? Jeg
har aldrig glemt, at din Fader betroede dig til mig, og havde det
staaet i min Magt, var du aldrig bleven udtaget til Rekrut. Men
nu er Lykken uventet kommet til mig, og jeg har ikke betænkt
mig paa at hjælpe dig. — Se her er Papiret, der giver dig din
Frihed," tilføjede han, idet han lagde Kvitteringen paa Bordet,
og udfoldede den med sine gamle, stive Fingre.
Imidlertid var Bønderne fra Pokrovskøje, Købmandskarlene
og flere andre, som stod ude i Gaarden, komne til. Alle stod uden
at sige et Ord og hørte andægtigt paa den gamles højtidelige
Tale.
»Naa, tag saa Kvitteringen! Jeg har givet 400 Rubler for
den!" sagde Dutlov. ,,Nu har du vel ikke noget at bebrejde din
Farbror.”"
Ilja rejste sig, men hans Læber skælvede saa stærkt, at han
ikke kunde sige et Ord. Hans gamle Moder styrtede sig hulkende
hen imod ham og vilde kaste sig om Halsen paa ham, men Dutlov
holdt hende tilbage med sin udstrakte Arm og vedblev:
»Ja, det var et slemt Ord, det forleden — det stak mig som
en Kniv i Hjertet. Din Fader betroede dig til mig, da han skulde
til at dø, og jeg har ogsåa behandlet dig, som om du kunde være
min egen Søn. Og har jeg fornærmet dig i nogen Maade, saa er
det vel kun, fordi vi alle er Syndere for Vorherre. — Er det ikke
saa, I kristne Mænd?" henvendte han sig til alle dem, der stod
rundt om ham. ,,Du, hans gamle Mor, og du, hans Hustru, I, som
staar her for mine Øjne, taler jeg ikke Sandhed? Dér ligger Kvit-
teringen! Tag den! Pengene er gaaet, men hvad bryder jeg mig
om det! — Og nu siger jeg: Tilgiv mig for Kristi Skyld!"
Dutlov slog sin lange Kaftan til Side, lagde sig langsomt paa
jam
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
