- Project Runeberg -  Romaner og Noveller. Folkeudgave / Fortællinger og Skildringer fra Sebastopol, Soldaterliv i Kavkasus. Albert, Kosakkerne : Novelle fra Kavkasus, Udvalgte Fortællinger /
172

[MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

172 Polikuschka

Knæ og bøjede sig helt ned til Jorden for Ilja og Aksinia. For-
gæves søgte disse at hindre ham deri; han rejste sig ikke, førend
hans Pande havde berørt Gulvet, og derpaa rystede han Støvet
af sig og satte sig hen paa en Bænk.

Iljas Moder og Aksinia græd højt af Glæde, og fra alle Sider
lød der Bifaldsytringer. ,Saadan skal det være; han har gjort,
hvad Vorherre og Pligten bød ham,” sagde en af Bønderne. ,Naa,
nu beholder han da en flink Arbejder i sit Hus, og det er vel mere
værd end Pengene," bemærkede en anden. ,Ja, den gamle har
handlet, som ret og billigt var," erklærede en tredje, ,og de to
unge kan rigtignok være glade." Iljas Kammerater var de eneste,
der ikke syntes rigtig tilfredse; de sagde ikke et Ord og listede
sig ganske sagte bort.

Et Par Timer senere rullede Dutlovs to Teljegaer ud af For-
staden. I den forreste knejsede Ignat og hans Fader, og i den
bageste, der bevægede sig frem uden Styr, sad Aksinia og hendes
Svigermoder, begge med stolte og lykkelige Ansigter, og lige over
for dem, med Ryggen mod Hestene, Iljuschka. Han var dygtig
rød i Hovedet, tog sig nu og da en Bid Brød og en Hjertestyrk-
ning og lod Munden løbe uafbrudt. Hans glade Røst, Teljegaernes
Raslen hen over Stenbroen og Hestenes Snøften og Prusten
smeltede sammen til en eneste jublende Lyd, og alle de, der gik
forbi, standsede uvilkaarligt og vendte sig om for at se efter denne
glade og lykkelige Familie.

Lige uden for Byen kom Dutlovs forbi et Kommando Rekrut-
ter, der havde gjort Holdt foran en Kro. Folkene var traadt af og
stod i en Kreds ud til Siden af Vejen. En af dem, hvis Ansigt
havde dette fremmede Udtryk, som et kort afklippet Haar giver,
stod med Huen helt ned i Nakken og klimprede paa en Balalajka,
og en anden — Iljas Stedfortræder — dansede med bart Hoved
og en Brændevinsflaske i Haanden inde i Kredsen. Ignat stand-
sede Hesten og sprang ned for at gøre det ene Skaglereb kortere ;
den anden Teljega gjorde ogsaa Holdt, og alle Dutlovs saa’ med
Nysgerrighed hen paa den dansende og gav deres Bifald til Kende
ved at klappe i Hænderne. Skønt Rekrutten syntes aldeles op-
taget af sin Dans, var det dog tydeligt, at Bifaldet og den stadig
voksende Mængde opflammede ham og fordoblede hans Kraft og
Behændighed.

Det var en ren Fornøjelse at se ham danse. Hans røde Ansigt
var fuldstændig ubevægeligt, Brynene rynkede og Munden stivnet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:59:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tolstoyrom/3/0610.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free