Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
„Det var Ret, Du er en flink Dreng, en lille rask, dygtig
Dreng. Totusinde Vers — det er mange — det er virkelig
mange! Men Du skal aldrig blive ked af, at Du lærte dem, thi
Kundskab er mere værd end noget andet i denne syndige Ver-
den; den frembringer store og gode Mænd; Du vil nok engang
blive en stor Mand, og tillige en god Mand, Thomas; og en
Gang vil Du se tilbage paa denne Dag og sige: alt dette skylder
jeg den dejlige Søndagsskole; alt dette skylder jeg mine kære
Lærere, som indpodede mig disse Kundskaber; alt dette skylder
jeg den herlige Forstander, der opmuntrede mig til at læse, og
gav mig en dejlig Bibel, som jeg maa beholde for mig selv i al
min Tid; alt dette skylder jeg den gode Opdragelse, som jeg har
faaet! Saaledes vil Du sige, min Ven Thomas, og Du vil da ikke
bytte disse 2000 Vers for al Verdens Rigdomme — nej det vilde
Du ikke! Men nu kunde Du maaske glæde mig og denne Dame
ved at lade os høre noget af det Du har lært, thi vi er altid glade
ved at se, at smaa Drenge vil lære noget. Du kender naturligvis
Navnene paa de tolv Apostle; vil Du da ikke síge os Navnene
paa de to af dem, der først blev udvalgte?"
Tom trak forlegen i en af sine Knapper og saa temmelig faa-
reagtig ud; Blodet steg ham til Hovedet og Benene rystede under
ham. Hr. Walters Hjærte sank i Brystet paa ham. Han sagde
til sig selv: Denne Dreng kan ikke besvare det simpleste Spørgs-
maal, man gør ham — hvorfor vilde dog Herredsfogden spørge
ham? Alligevel følte han sig opfordret til at tale og sagde roligt:
„Svar Du kun denne Herre, Thomas, vær ikke bange.“
Tom hang stadig med Hovedet og svarede ikke.
„Men mig vil Du da nok fortælle det," sagde Damen; „altsaa:
De to første af Herrens Disciple hed ——.“
„David og Goliath!" fo’r det ud af Tom.
Dog lad os hellere drage et Medlidenhedens Slør over det
øvrige Optrin.
KAP. V.
Klokken halv elleve ringede den lille Kirkes sprukne Klokke
til Gudstjeneste, og Landsbyens Beboere begav sig til Kirken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
