- Project Runeberg -  Toms eventyr /
54

(1916) [MARC] Author: Mark Twain With: Louis Moe
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

* >- N
-. * v * V ? V V 4 « - *
Vi. ,.•■ « .^
L t li
f t ’ t*«; ■
t , i
il,
»
• •
i.,
„Huck Finn og Tom Sawyer
sværger at de vil holde ren Mund
angaaende det og de vil ønske
at de maa styrte død om paa —
...
deres Vej hvis de siger noget
og raadne der."
Huckleberry var opfyldt af dyb Beundring over den Lethed,
hvormed’ Tom kunde baade udtrykke sin Tanke og nedskrive
den. Han trak straks en Messingnaal ud af sit Trøjefo’r og vilde
stikke sig med den i Armen, men Tom sagde: „Den Naal er af
Messing, der kunde være Spanskgrønt paa den, det gaar al-
drig an."
„Hvad er Spanskgrønt for noget?" •
„Gift, det er hvad det er. Synk Du bare lidt deraf, saa skal
Du se.“
Derpaa trak Tom Traaden ud af sine Naale, og begge Dren-
gene stak sig nu i deres Tommelfingre. Efter megen Trykken fik
de endelig saa meget Blod frem, at de kunde skrive deres For-
bogstaver og først da var Eden bindende. De gemte Tagspaanen
tæt inde ved Væggen, udtalte nogle Besværgelsesformularer over
den og betragtede nu de Lænker, som bandt deres Tunge, som
laasede og Nøglen kastet bort.
En Skikkelse krøb i dette Øjeblik ind gennem et Hul i den
anden Ende af den forfaldne Bygning, men ingen af Drengene
mærkede det.
„Tom,“ hviskede Huckleberry, „vil dette altid holde os fra
at fortælle noget?"
„Naturligvis. Hvad der saa end sker, saa holder vi ren Mund.
Ved Du ikke, at vi ellers maa falde om som døde?"
„Ja, saa maa det vel være saaledes."
De vedblev at hviske sammen endnu en Stund, indtil endelig
en Hund begyndte at hyle tæt udenfor Huset. „Hvem af, os mon
der er ment dermed," hviskede Huck gysende.
„Jeg ved ikke — se ud gennem Sprækken der."
„Nej, det kan Du, Tom!"
ft

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:59:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tomsevent/0058.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free