Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ham, med sin kraftløse Haand vinkede han svagt til Indianer-Joe
og stønnede: „Sig det, Joe, sig dem alt — det kan dog ikke
hjælpe."
Tom og Huckleberry stod nu med Forfærdelse i deres Miner
og hørte paa, hvorledes den forhærdede Skurk stod og afleverede
sin Beretning, medens de ventede paa, at der hvert Øjeblik
skulde falde et Lyn ned fra den klare Himmel og knuse Løgn-
halsens Hoved! Men da han havde endt sin Fortælling og endnu
stod lyslevende, saa fortrød de lidt efter lidt deres Beslutning at
bryde deres Ed og frelse den stakkels forraadte Fanges Liv, thi
det stod nu klart for dem, at Skurken maatte have solgt sig iil
selve Djævelen og at det vilde være altfor farligt for dem at
blande sig i, hvad hans djævelske Majestæt havde for.
„Hvorfor løb Du ikke bort? Hvad vilde Du her?" var der
en der spurgte den sønderknuste „Morder".
„Jeg kunde ikke andet — jeg kunde ikke andet," stønnede
Potter; „jeg havde i Sinde at løbe bort, men der var ligesom
noget, der drev mig herhen."
Indianer-Joe gentog under Eds Aflæggelse, hvad han først
havde sagt og Drengene, der saa, at Lynet stadig ikke vilde slaa
ned, blev endnu mere bestyrkede i deres Tro paa, at Joe havde
solgt sig til selve Fanden. De besluttede dog stadig at ville holde
Øje med ham, særlig om Aftenen eller om Natten, naar Lejlighed
gaves, i det Haab maaske at faa et Glimt af hans Herre og Me-
ster at se.
Den frygtelige Hemmelighed gnavede stærkt paa Toms Sam-
vittighed og forstyrrede hans Søvn i en hel Uge, og en Morgen
ved Frokost sagde Sid: „Tom, Du ligger og vælter Dig og taler
saa meget i Søvne, at Du holder mig vaagen den halve Nat."
Tom blegnede og slog Øjnene ned.
„Det er daarlige Tegn, Tom," sagde Tante Polly alvorlig,
„hvad er det, Du tænker saa meget paa?"
„Ingenting. Ikke noget jeg ved af." Men Toms Haand ry-
stede, saa han spildte sin Kaffe.
„Og saa vrøvler Du saa meget," vedblev Sid; „sidste Nat
sagde D u: Det er Blod, det er Blod, det er sikkert nok! Og det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
