Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’ ■
r
60
i ,
I\ I
4
I
• . i
t
*V
v»v
t
1v*
I
t ’
I
•
r
-
>
i
i «
«
c
i
¥
»
*
»
gentog Du mange Gange. Og saa-sagde Du: Pin mig ikke saa-
ledes — jeg skal nok fortælle det hele! Fortælle hvad? Hvad
er det, Du skal fortælle?"
Det løb altsammen rundt for Tom, og det er ikke godt at
vide, hvad dier vilde være kommen ud af det, naar Tante Polly
ikke var kommen ham til Hjælp uden at ane det. Hun bemær-
kede nemlig: „Aa, det er naturligvis dette skrækkelige Mord.
Jeg drømmer næsten om det hver Nat. Somme Tider drømmer
jeg, at det er mig, der har gjort det.“
Mary sagde, at hun ogsaa havde haft urolige Drømme, og
derefter syntes Sid endelig at være bleven stillet tilfreds. Tom
skyndte sig at komme bort fra dem, saasnart det var muligt;
derefter klagede han en Ugestid over Tandpine og bandt hver
Nat et Tørklæde om Hovedet. Han anede dog ikke, at Sid hele
Natten laa og lurede paa ham. Hvis det virkelig var lykkedes
Sid at faa noget ud af Torns forvirrede Snak om Natten, saa
holdt han det ialtfald ved sig selv. Til Toms Fortrydelse ved-
blev derimod hans Skolekammerater stadig at holde Forhør
over døde Katte, men Sid lagde Mærke til, at Tom aldrig var
Dommer ved slige Undersøgelser,, noget som han altid før havde
været, og observerede ligeledes, at Tom heller aldrig optraadte
som Vidne — og alt det fandt han meget mystisk. Tillige over-
saa Sid heller ikke det Faktum, at Tom stadig viste en stærk
Modvilje mod alle disse Undersøgelser, og altid undgik dem,
saavidt muligt. Sid undrede sig højlig, men sagde intet.
Hver Dag i denne Bekymringens Tid greb Tom enhver Lej-
lighed til at stjæle sig hen til Fængslets Gittervindue og stikke
saadanne Smaating ind til „Morderen", som han mente kunde
opmuntre ham. Fængslet var en lille Træbygning, der laa i et
Morads i Udkanten af Landsbyen, og der var ingen Arrestfor-
varer til at passe paa, thi det blev sjælden benyttet. Landsbyens
Beboere havde egentlig stor Lyst til at dyppe Indianer-Joe i
Tjære og Fjer og lade ham ride Træhesten for hans Gravrøveri,
men Frygten for ham var saa almindelig, at ingen havde Mod til
at gaa i Spidsen, hvorfor Sagen blev opgivet. Joe havde været
saa snedig at begynde begge sine Forklaringer med Slagsmaalet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Dec 12 03:59:36 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/tomsevent/0064.html
