Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KAP. XII.
Tom var nu paa det rene med sig selv om, at han var en for-
ladt, venneløs Dreng; der var ingen, der mere havde noget til-
overs for ham; efter hans Mening havde han gjort, hvad der
var rigtigt, men det var ikke bleven paaskønnet. Nu kunde de
have det saa godt.
Han var kommen et godt Stykke’bort fra Byen, endnu kunde
han i det Fjerne høre Skoleklokken ringe — den Lyd vilde han
aldrig mere høre — det var haardt, men han kunde ikke handle
anderledes; man havde nu tvungen ham til at drage langt bort
ud i den kolde, ubarmhjærtige Verden — men han vilde tilgive
dem!
I dette Øjeblik mødte han sin svorne Hjertensven Joe Harper
— han gik tilsyneladende ogsaa med en af Fortvivlelse frem-
kaldt stor Beslutning i Hjærtet. Nu var de: „To Sjæle, een
Tanke!" Joes Moder havde banket ham, fordi han skulde have
drukken noget Fløde, som han aldrig i sit Liv havde smagt eller
kendte noget til; det var klart, at hun var ked af ham og ønskede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
