Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ikke slippe fra det. Naa, mig vilde hun vist gerne have i Fedte-
fadet — lad hende nu selv prøve det!“
Tom gik derpaa ud til de andre Drenge, men et Par Minutter
efter kom Læreren, og Børnene blev kaldte ind. Tom viste-ikke
stor Interesse for Lektierne; hvert Øjeblik stjal han sig til at
se over til Pigerne — hån forstod ikke rigtig Udtrykket i Beckys
Ansigt. Egentlig talt havde han ingen Anledning til at have Med-
lidenhed med hende, og dog var det, som om han alligevel ikke
var langt fra at føle noget lignende. I al Fald dukkede der ingen
alvorlig Hævnfølelse op hos ham imod hende. Det varede ikke
længe, inden Historien med Læsebogen blev opdaget, og Tom
havde da nok i sine egne Affærer. Becky vaagnede derved op
af sine mørke Drømmerier og fulgte Sagens videre Forløb med
levende. Interesse. Hun ventede ikke, at Tom vilde slippe ud af
Klemmen ved simpelthen at nægte, at det var ham, der havde
spildt Blæk paa Bogen, og deri havde hun ogsaa Ret; Nægtel-
sen syntes endog at gøre Sagen endnu værre for Tom. Becky
søgte at indbilde sig selv, at dette glædede hende, men det lyk-
kedes hende dog ikke ganske. Da det kneb haardest for Tom,
havde hun egentlig den største Lyst til at gaa op og sige, at
Alfred’ Temple var Manden, men hun tvang sig dog til at blive
siddende, fordi, sagde hun til sig selv — „Tom naturligvis vil
sladre op om, at det er mig, der har revet Billedet i Stykker;
nej, jeg vil ikke sige et Muk, selv om jeg kunde frelse hans Liv
derved!"
Tom tog da sine Prygl og gik tilbage til sin Plads, men dog
ikke i særligt daarligt Humør, da han tænkte, at det jo var mu-
ligt, at han ved en eller anden tidligere Lejlighed kunde være
kommen til at spilde Blæk paa Bogen; men naar han havde
nægtet sig skyldig, var det egentlig kun en Formsag og fordi det
nu en Gang var en Sædvane hos Drengene at gennemføre Be-
nægtelsessystemet.
En Time sneglede sig saa hen; Læreren sad og nikkede saa
smaat oppe paa sin Trone, Børnenes Summen havde gjort ham
søvnig. Dog lidt efter lidt strammede han sig op, gabede et Pår
Gange, lukkede Pulten op og greb efter Bogen, men syntes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
