- Project Runeberg -  Toms eventyr /
103

(1916) [MARC] Author: Mark Twain With: Louis Moe
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Del i Historien ogsaa skulde blive offentlig bekendt, til Trods for,
at Indianer-Joes Flugt havde befriet ham fra at aflægge Vidnes-
byrd i Retten. Den stakkels Fyr havde overtalt Sagføreren til
at love at ville tie, men hvorlænge vilde det vare? Naar Toms
betrængte Samvittighed havde kunnet drive ham til i Mulm og
Mørke at gaa hen til Sagføreren og afsløre denne frygtelige
Hemmelighed, som han var bunden til ved de skrækkeligste og
uhyggeligste Eder, saa var Hucks Tillid til Menneskene fuld-
stændig rokket!
Toms Stemning skiftede mellem Glæde og Stolthed over
hvad han havde udrettet, og Frygten for Følgerne deraf, thi han
var sikker paa, at han aldrig vilde kunne aande frit, før Indianer-
Joe var død og han havde set hans Lig. Der var vel bleven ud-
lovet Belønning for at gribe ham, Egnen var bleven gennemsøgt,
men der var ingen Indianer-Joe bleven funden. En af disse alvi-
dende og frygtindgydende Vidundere,, en Opdager, blev vel for-
skreven nede fra St. Louis, snusede om i Egnen, rystede paa
Hovedet, saa meget hemmelighedsfuld ud, men kom til samme
forbavsende Resultat, som de fleste af lians Kolleger opnaa, det
vil sige; han opdagede, som han sagde: Nøglen til Gaadien!
Men da man imidlertid ikke kan anklage og hænge en Nøgle for
Mord, følte Tom sig, da Opdageren omsider havde snuset alt
igennem og var draget bort, lige saa usikker som tidligere. Ti-
den gik nu atter sin langsomme Gang, men for hver Dag, der
gik, følte Drengene sig alligevel lettere til Mode.
KAP. XXL
Der kommer altid et Tidspunkt i enhver rask Drengs Liv,
da han føler en ubetvingelig Lyst til at drage et eller andet Sted
hen for at grave efter skjulte Skatte. En Dag kom denne Trang
ogsaa over Tom med al sin Magt. Han gik straks ud for at søge
Kompagniskab med Joe Harper, men traf ham ikke. Derfra gik
han til Ben Rogers — han var ude at fiske. Tilfældig traf han d&
paa Huck Finn, og i Mangel paa andre kunde han ogsaa bruges.
Tom trak ham hen til et afsides Sted og satte ham ind i sin Plan.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:59:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tomsevent/0107.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free