Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gyndte en almindelig Vandring op ad Højen. Indgangen til
Hulen laa næsten helt oppe paa Højens ene Sidfe. Den massive
Egeport stod halvaaben. Indenfor denne var der et lille Rum,
koldt som. i en Iskælder, dannet af Naturen i en fast Kalkstens-
masse, hvoraf Fugtigheden sivede ud. Der var noget romantisk,
hemmelighedsfuldt ved fra dette kolde Sted at se ud over den
grønne, solbeskinnede Dal, men det formaaede dog ikke at op-
holde Børneskaren ret længe. Lysene bleve nu tændte, og
under megen Støj og Latter begyndte Selskabet at sprede sig i
Hulens forskellige Gange. Hulen var egentlig kun en uhyre
Labyrinth af krogede Gange, der løb ud og ind, over og under
hinanden, og som ingen kendte til Bunds. Der fortaltes, at man
kunde vedblive at vandre derinde i Dage og Nætter uden at •
finde Rede paa Gangene, og gaa langt, langt ind i selve Jordens
Indre uden at finde andet end stadig nye Gange. Ingen kendte
derfor mere end den forreste Del af Hulen, udenfor hvilken
man sjælden vovede sig. En Del af Ungdommen og deriblandt
Tom, havde ofte før været paa det kendte Stykke og kunde være
Førere der.
Alt som Tiden gik, kom Børnene efterhaanden alle tilbage^
til Hulens Indgang, glade og forpustede, men tilsølede paa hele
Kroppen, dog alligevel meget henrykte over den fornøjelig til-
bragte Dag, der var gaaet saa hurtig for dem alle. Klokken paa
Færgen havde allerede ringet til Afgang en halv Time og Af-
tenens Skygger begyndte at sænke sig over Skoven og Floden,
da Færgen med Selskabet dampede hjemefter.
Huck var allerede paa sin natlige Opdagerpost, da Færgen
straalende af Lys gled forbi. Han hørte ingen Støj ombord, thi
de Sirtaa var trætte og udasede, og han undrede sig over, hvor-
for Færgen ikke lagde til ved sin sædvanlige Plads, dog snart
var atter hele hans Opmærksomhed henvendt paa, hvad1der
foregik i hans Nærhed. Det var bleven mørkt og overtrukkent;
Klokken blev ti, Vognenes Rullen hørte op, enkelte Lys saas
at glimte hist og her, Fodgængernes Antal blev færre og færre
og snart var den lille By gaaet til Ro. Klokken blev elleve, og nu
blev ogsaa Lysene i Kroen slukkede. Alt var stille; Huck ven-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
