- Project Runeberg -  Toms eventyr /
127

(1916) [MARC] Author: Mark Twain With: Louis Moe
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

og saa vil ingen bagefter kunde komme og fortælle, hvem der.
har udført denne smukke lille Forretning!“
«
„Godt, skal det endelig gøres, saa lad os tage fat straks —
jo hurtigere, jo bedre — det hele er mig uhyggeligt."
„Nu — medens der er Selskab? nej, saa kunde jeg jo let
faa Mistanken rettet paa Dig og det har Du vel ikke videre Lyst
til — vi venter til Lysene er slukkede, diet har ingen Hast!"
•Huck mærkede, at Samtalen nu var forbi, og listede sig
ganske sagte tilbage, Fod for Fod, indtil han var saa langt borte,
at de umuligt kunde høre ham. Fra det gamle Stenbrud løb han
alt hvad han kunde og naaede omsider Walliserens Hus. Her *
dundrede han af alle Kræfter paa Døren og kort efter viste saa-
vel den gamle Mand, som hans Kone og to kraftige unge Mænd,
deres Sønner, sig ved Vinduet.
„Hvad er der i Vejen? Hvem er det, der banker? Hvad
vil Du?"
„Luk mig ind, skynd1Jer! Jeg vil sige Jer noget!"
„Hvem er Du?"
„Huckleberry Finn — men skynd Jer og luk op — lad mig
blot komme ind!“
„Huck Finn — se, se — det er ellers en Fyr, for hvem just
ikke mange Døre staar aabne! Men lad ham komme ind, Drenge,
lad os dog høre, hvad han vil."
„Lov mig først, at I aldrig vil fortælle, hvad jeg her vil be-
tro Jer," var Hucks første Ord, da han var bleven lukket ind;
„ellers bliver jeg slaaet ihjel — men Fruen deroppe har altid
været saa god imod mig — derfor vil jeg sige det!"
„Naa, ja — kom saa frem med det," sagde den gamle Mand.
Tre Minutter efter ilede den Gamle og hans Sønner, alle
vel bevæbnede, op ad Højen. Huck holdt sig tilbage, da de var
naaet Stien og skjulte sig ængstelig lyttende bagved en Busk,
medens de andre sagte listede sig videre. Efter nogen Tids Stil-
hed faldt der pludselig nogle Skud, efterfulgt af et højt Skrig, og
nu følte Huck sig ikke fristet til nærmere at forfølge Sagen, men
styrtede i vild Flugt ned ad Højen, saa hurtig hans Ben kunde
bære ham!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:59:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tomsevent/0131.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free