- Project Runeberg -  Toms eventyr /
131

(1916) [MARC] Author: Mark Twain With: Louis Moe
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

uden Fare for at blive sete tage Kassen mod Pengene og føre
den bort.
Efter Frokost kom flere Herrer og Damer, blandt hvilke Fru
Douglas ogsaa befandt sig, til Huset for at høre noget nærmere
om Nattens Begivenheder. Nyheden var altsaa hurtig bleven
spredt rundt omkring, og Walliseren maatte nu fortælle, hvad
han vidste. Fru Douglas var naturligvis uhyre taknemlig, fordi
de havde frelst hendes Liv, men den Gamle sagde, at han og
hans Sønner ikke var ene om Æren, de maatte dele den med en
anden, som dog ikke ønskede sit Navn nævnet, og — uden hans
Hjælp havde de for Resten intet kunnet gøre!
Der var ingen Søndagsskole den Dag, men de fleste af *
Landsbyens Beboere var alligevel i Kirke. Alle var opfyldte af
Interesse for Nattens Begivenheder, men man kunde desværre
kun meddele hinanden, at der endnu ikke var funden det mind-
ste Spor af de to Røvere. Da Prædikenen var endt, gik Fru
Thatcher hen til Fru Harper og fulgte med hende ned ad Kirke-
gulvet. I Samtalens Løb sagde Fru Thatcher: „Det lader nok til,
at min Becky vil sove hele Dagen? Jeg ventede for Resten nok,
at hun vilde være dygtig træt fra igaar.“
„Deres Becky?“
„Ja, blev hun ikke hos Dem i Nat?“
„Nej, hvad mener De dog?“
Fru Thatcher blev ligbleg og sank ned paa en Bænk i samme
Øjeblik som Tante Polly, i ivrig Samtale med en anden Dame,
gik forbi.
Tante Polly sagde Godmorgen til begge Damerne og be-
mærkede : „Jeg savner den ene af mine Drenge til Morgen. Han
er maaske bleven hos en af Dem i Nat, og nu er han vel bange
for at komme i Kirke — men jeg skal tale nærmere med ham,
kan han tro!“
Fru Thatcher rystede tavs paa Hovedet og blev endnu ble-
gere. „Hos os, har han ikke været,“ sagde Fru Harper.
En ængstelig Spænding viste sig i Tante Pollys Ansigt, da
hun spurgte: „Joe Harper, har Du ikke set min Tom til Mor-
gen?"
9*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:59:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tomsevent/0135.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free