Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Heltemod, men en Dag var — Huck borte! I et Par Døgn lod
Enkefru Douglas ham eftersøge overalt og Deltagelsen i hendes
Ængstelse for hans Skæbne var stor hos alle. Man søgte hid og
dig og alle mulige Steder, der blev endogsaa draget Vaad i Flo-
den for at finde hans Lig.
Tidlig om. Morgenen paa den tredje Dag begav Tom Sawyer
sig i al Stilhed hen til nogle gamle Sukkertønder, der laa bagved
det ubenyttede, halv forfaldne Slagterhus — og i én af dem fandt
han Flygtningen! Huck havde sovet her; han var netop bleven
færdig med sin Frokost, der havde bestaaet af forskellige Sager,
som han havde stjaalet et eller andet Sted, og laa nu nok saa be-
hagelig og røg sin Pibe. Han var hverken vasket eller redt og
havde alle de gamle Pjalter paa, der øvede en saa malerisk Til-
trækning paa ham fra hine Dage, da han endnu var lykkelig.
Tom fik ham snart vakt op af hans Betragtninger, fortalte ham
om al den Ængstelse, han havde foraarsaget og opfordrede ham
til straks at følge med hjem. Hucks Ansigt tabte øjeblikkelig sit
rolige, veltilfredse Udtryk, og der bredte sig et melankolsk Præg
over hans Træk.
„Tal ikke til mig om det, Tom. Jeg har forsøgt det, men det
gik ikke — det vilde aldrig gaa, Tom! Det er ikke noget for mig;
jeg er ikke vant til saadan noget. Fruen er god og venlig mod
mig, men jeg kan ikke finde mig i det Liv. Hun kalder paa mig
til bestemt Klokkeslet hver Morgen; saa vasker og skrupper de
mig, saa Skummet sprøjter omkring, og reder og kæmmer mig,
saa jeg bliver helt tummelumsk; hun tillader mig ikke at sove i
Brændeskuret, og jeg skal trække i disse ækle Klæder, som er
nærved at kvæle mig, Tom — det er som om der ingen Luft kan
komme ind igennem dem; de er saa nederdrægtig fine og pæne,
at jeg hverken kan sætte eller lægge mig ned, endnu mindre rulle
mig rundt i dem; jeg kan snart ikke huske mere, hvorlænge det
er, siden jeg har rutchet ned af en Kælderhals — det forekom-
mer mig, at det er flere Aar siden! Og saa skal jeg gaa i Kirke
og sidde der stiv og strunk — og saa disse lange Prædikener!
Ikke engang en Flue tør man fange derinde og hele Søndagen
skal jeg beholde mine Sko paa! Fruen spiser paa Klokkeslet,
gaar i Seng paa Klokkeslet, staar op paa Klokkeslet — alting gaar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
