Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Til dagligdags arbeide og ufarlige sygdomme
passed hun ikke rigtig. Det var ligesom for
sniaat. Hun var som Tordenskjold i det ogsaa:
hun dugde ikke til fred.
Hun havde faat den besked, at for Smaaen
gjaldt det livet. Og hun veg ikke fra ham dag
eller nat. Og var han klar et øieblik, blev han
ikke rædd fordi han laa paa et fremmed sted,
spurte ikke hvor han var; de vagtsomme e-ine,
de sterke kjærlige hænder som skifted ishætter
paa hans hoved, gjorde ham trygg.
Men mest laa han i ørske og snakked og
snakked uafladelig med vilde, afbrudte ord.
Det var Tordenskjolds eneste underholdning
at lægge disse ord sammen og faa mening i dem.
Hun laged samtaler og fik dem frem for sig, alle
dem han snakked om: mor og far og gutterne
paa skolen og «frøkenen». Hun syntes hun saa
hele hans daglige liv.
Men feberen steg.
Og ishætten paa hovedet var ikke nok, og
det kolde vand fra Svartediket1 var ikke nok.
Store isstykker bar hun op i badekarret, og tog
ham fra sengen og la ham ned imellem dem.
Det hjalp til slut.
1 Svartediket: En liden indsjø tæt ved Bergen,
hvorfra byen faar sit vand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
