Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ham saa svett var han; men fødderne var saa
valne, at han næsten ikke kjendte dem. Han
vassed hjemover paa sokkelesten i sneslafset.
«Den fille finnetraven; kom han bare levende
hjem, skulde jeg slaa ham ihjel».
Han havde just faat skiftet sokker og skulde
til at hugge ved igjen; han havde alt løftet
øksen, saa stansed han; for han ser Gulliks smaa
finneøine gløtte frem lige ved vedstykket. Han
havde paa et hængende haar kløvd skallen paa
hunden.
Men nu slængte han øksen. «Skrubbe-kjæft
og økse-egg — han vører ingen ting, den karen!»
sa han.
Gullik stod bare og risted feiden, og sendte
af og til en liden blodflek bort paa skjorteærmet
til Hans. Det var ligesom han vilde sige: «Nei,
det nytter ikke med mig; nytter ikke med mig.»
Kristen holdt pusten igjen.
«Du er vel ikke færdig?» sa han.
«Færdig? Naar jeg netop skal til at begynde!»
«Begynde! Aa gid!» Han kasted sig
til-bage og sprælled.
«Det var en vinterdag —, jeg var ikke stor
kroppen den gang, men jeg husker det grant.
Far var paa embedsreise, som han næsten altid
var, og de andre mandfolkene paa gaarden var
paa fiske eller i skogen; det var bare vi børn
og tjenestjenterne som var hos mor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
