Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norges historie havde de nu slet ikke. Gutterne
havde ikke læst Aall, det var jeg ganske sto
paa. For det var ikke saa mange som havde Aall.
Men jeg havde ham indeni mig — hele den digre
brede Aall. Jeg kjendte mig saa proppet. Jeg
tror sandelig at jeg gik og smilte i valleslættet,
og smilte gjorde jeg, da jeg lukked døren op og
kom ind i stuen; for det var en ganske
alminde-lig lav stue, ikke stor og luftig som skoleværelser
nu til dags, men rigtig lummer og lugtende.
Tynde talglys stod og graat nede i de skidne
tinblakkerter. Ingen rullegardiner. Skolebordene
havde de skaaret i, rent til plukfisk.
Men jeg tog tappen af Aall og lod staa til.
Og der var saa stille, saa stille. Ja visst var det
snille gutter dette, naar bare nogen var snill med
dem; ja, de var rent ud beskedne, var de; de
sad med øinene i bordet ligefrem. Af og
til lofted en og anden hovedet og saa ligesom
forundret paa mig.
Jeg havde vel siddet slig en halv times tid
paa den store lærerstolen med Boalth, Baadshaken
paa og snakket om Olav den hellige og
solformørkelsen og slaget ved Stiklestad.
«Tror dere», sa jeg, «at dere som sidder
her, er lige saa haardføre som disse gamle i
sagaen ? De knydde ikke, de gutterne, hvor ondt
det saa gjorde». — Og saa fortalte jeg om
Tormod Kolbrunarskald.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
