Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dom er rigtig sterk, saa vinder den over alt
andet. De som en holder af, de ligesom viger
og blegner bort; den syge orker ikke at holde
fast paa dem. Men den sterkeste sygdom kan
ikke vinde paa en mors hjerte. Det er bare
døden som kan det.
Jo mere det gik nedover med fru Aabel, des
mere længted hun efter gutten. Og længselen
gjorde igjen at det gik fortere nedover. Saa
maatte de en dag lægge hende i sygehusets vogn
og kjøre hende ned til ham. Og Tordenskjold
løfted hende ud af vognen, som hun havde løftet
Kristen. Hun var ikke videre tung, hun heller.
Og hun blev lagt i sengen ved siden af hans.
Og det smilte saa underlig og lykkelig, det lille
magre ansigt, som var mongolsk og firkantet af
naturen. Nu stod bare hjørnerne af firkanten
igjen. Hun rakte sin haand ud mod gutten, og
han tog den Sengene stod saa nær.
«Hvorledes har du det?» sa han. Men hans
tanke var i Frankrig, og han brændte efter at
komme til at fortælle.
«Aa, nu har jeg det rigtig godt,» sa hun.
«Det var det jeg sa; det er saa’nt flinkt
sygehus dette; bare en kommer ind af døren
her, saa blir en frisk.»
Hun laa længe med haanden i hans. Hun
grunded paa noget. Han skjønte at han maatte
vente lidt. Endelig vendte hun sig mod Torden-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
