Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mine. De har truffet mig; det er saa varmt; det
er blod; det drypper, det drypper.»
Moren vaagned. Angsten for guttens liv
tog hende igjen, feberen steg. Da overlægen
kom paa sin morgenrunde, var de rent vilde
begge to. Tordenskjold bar fru Aabel ind i
stuen ved siden af, la hende i karret mellem
Svartedikets is, løfted hende tilsengs der inde.
Og mens hun endnu pusted efter taget, sa hun:
«Jeg faar nok skrifte, jeg.»
«Hvad er det for en synd De barbegaatda,
Tordenskjold?»
«Jeg gaar i barndommen. Jeg har begaat
den synd, jeg, overlæge, at først propper jeg
ungen med alle de historier som han kan have
værst af, og siden lader jeg dem være sammen
og sludre, disse to, i over en halv time.»
«Gaa i seng med Dem, De.»
«Hvad sa overlægen?»
«Jeg sa, at De har ikke været i seng i seks
dage. Nu gaar jeg efter afløsning.»
«Løs bare af. Men jeg blir.»
«Hvem kommanderer her?»
«Jeg,» sa hun haardt; «for det er jeg som
har skylden; og det er jeg som faar gjøre det
godt igjen. Mig bærer ingen ud, saa længe jeg
har en eneste gnist af liv at sprælle irnod med.»
«Spøg ikke med det.»
«Ser jeg ud som jeg spøger ?»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
