Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Alt kl. 6 var overlægen der. «Hvad er det
nu igjen?» sa han.
«Det er noravinden», sa hun tørt. «Han
har nu gjort det af med saa mangt et
menneskeliv i sin tid; nu syntes han vel han skulde gjøre
det lidt godt igjen, kan jeg tænke.
Og nu er jeg villig til at skifte vagt, jeg for
min del.» Og hun halted bortover gangen og
nynned høit: «Allons, enfants de la patrie».
«Den er god at gaa efter, den», sa hun, da
hun kom ind paa diakonissernes stue. «Sandelig
tror jeg ikke alle nationalsangene passer til at
halte efter!»
Men paa post kom hun ikke niere. Med
rivende fart og ulidelige smerter i alle ledemod
herjed feberen hende. Da ottende dagen kom,
var døden viss.
Aldrig saa snart havde Kristen set den nye
diakonissen, saa begyndte han at spørge og grave,
som han pleide: «Hvorfor er ikke Tordenskjold
her?»
«Tordenskjold sover.»
Og da eftermiddagen kom: «Sover
Tordenskjold endnu?»
«Ja, du kan vide at hun maa sove en stund,
naar hun har vaakt saa længe.»
«Var det hun som vaakte inat?»
«Ja, det var hun som vaakte inat.»
«Skal hun vaake denne natten?»
Nordahl Rolfsen: Om «Tordenskjold» og Anne Serinne. 6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
