Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
paa stenen ved siden af mig, med ansigtet i
hænderne, og stønned sagte. Jeg la min
barne-haand over hendes vaade arm: «Er du syg,
Anne Serinne?» — «Hys, saanemann.» Slig sad
vi begge længe. Af og til saa hun efter om
Adresseavisen var tør. Endelig reiste hun sig.
Jeg med. Hun la armen paa min skulder, stabbed
bortover til avisen og tog den. «Mor venter»,
sa hun. «Skal jeg sige at du er syg?» — «Ikkje
segje et steins ord»1, sa hun skarpt, og de sorte
brynene rynked sig, «saa skal eg klippe for deg
i kveld», sa hun mildere. Jeg gik baglængs
bortover haven. Anne Serinne luted sig forover
mod stampen og vilde tage fat; men hun maatte
tage støttetag i kan terne. Taare efter taare randt
ned over kinderne og ned i vasken. Da jeg
havde været oppe med avisen, syntes jeg at jeg
maatte gjøre noget. Jeg vidste jo rigtignok slet
ikke hvad der feilte hende, jeg vidste ikke at
hun havde mistet sin kjæreste, at det var han
som for ud med galeasen for et aar siden, at han
var forlist og druknet i Atlanterhavet, og at
for-ældrene hans nu havde kundgjort hans død i
Adresseavisen. De vidste ingen ting om
forlovelsen. Det var bare mor, som kjendte til det,
og mor havde fraraadt det. Mor mente at alle
sjøfolk var letsindige, og likte ikke kjærester i
1 Et steins ord\ et eneste ord.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
