Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
op i stolen. «Hvad? De forstod dig ikke? Men
du var særdeles lærenem! Hvor lenge er det siden
nu?»
«Jeg var syvogtyve. Det er tre og tyve år siden.
Jeg stod der som en idiot på kontorene med fran-
sken din.»
«Det forstår jeg ikke» . .. Øinene bak lorgnetten
stirret hjelpeløse. «Men Pitié sier du taler sproget
flytende.»
«Jeg tok mig en mætresse. Det var hun som
lærte mig fransk.»
«Beklagelig.»
Ritter skakket på det store hodet med den sølv-
grå manken; så reiste det korte kinnskjegget sig;
han smilte.
«Sprogroten fikk du av mig. Det føler jeg mig
forvisset om. Nå. Jeg er roten, du er uttalen,
det stemmer fremdeles. Og nu skal den gamle
postille absentere sig.»
Han kom sig op av stolen.
Elling hentet sakene hans. De blåsvarte øinene
dunklet til — han hadde råkt til slutt. Litt brydd
sa han mens han holdt frem frakken:
«Ja ja. Det blev ingen forretning idag da, Ritter.
Du og overlærer Knudsen får ha mig undskyldt.»
Alexander så op.
«Det vil gjøre henne ondt, Torsen. Fru Knussen
har sin gang hos henne — også de sorger deler
hun.»
«Ja, fru Knudsen vet — folk vet, hvad kant de
skal ta mig på. Men Tone Marie får finne sig i det er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
