Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forelæsningernes Begyndelse og Slutning at vende sine Tilhøreres Blikke
didhen.
Allerede under sine Studieaar havde Wieselgren næret den Plan
at gaa som Missjonær til Japan; dette blev dog intet af, men der
forestod ham dog et Missjonsarbejde af det kolossaleste Slags. I 1833
blev han Præst i en Menighed, hvor der var en Sædernes
Fordærvelse og Elendighed, hvorom man ikke kan gjøre sig nogen Forestilling.
Han afskrækkedes ikke, men udviklede en rastløs Virksomhed, saa at han,
da han forflyttedes, efterlod sig en blomstrende Menighed. Men til
denne store Forandring behøvedes baade Aandens og Snillets
Løftestang, og her var det, at han optog Kampen mod den Fjende,
som viste sig farligst, og fra hvilken den største Elendighed skrev sig,
nemlig Brændevinet.
Denne Fjende var ham ikke fremmed, thi allerede fra Barn af
havde han faaet et Indtryk af den, som blev end stærkere under hans
Ophold i Stockholm og Lund. Nu besluttede han at byde Fienden
Spidsen; han underviste sine Menighedslemmer om de Tab, som
Brændevinsbrændingen skjænkede dem, og om den Gevinst, de skulde
høste ved at anvende Raaproduktet paa anden Vis. En og anden
lyttede til ham og efter nogle Aars Forløb fandtes der i hans Sogn
neppe nogen, som brændte Brændevin.
Drukkenskabslasten herskede ikke blot i Wieselgrens Sogn, nej —
hele Landet sukkede under Byrden. Allerede i 1830 var der i
Stockholm stiftet en „Nykterhetsförening“, og i de følgende Aar dannedes
hist og her andre; men her maatte et kraftigere Tag til, der maatte
Mænd med Mod og Evne til for at vække Folket, Mænd, som ikke
skyede Modstand og Haan, og saadan en fik man i Wieselgren. Selv
havde han i 1836 stiftet inden sin Menighed en Forening, som snart
talte 3000 Medlemmer, og Rygtet herom og om den store Velstand,
der medfulgte, hendrog den almindelige Opmærksomhed paa ham. I
Sommeren 1838 foretog han sin første mere omfattende
„Nøgterhedsfærd“, som gik igjennem 6 Len, og man beregnede, at mere end 25,000
Personer havde været hans Tilhørere. Senere foretog han flere
saadanne Rejser fra Skåne lige til Norrland.
Det siger sig selv, at Wieselgren under dette Arbeide høstede
rigelig Spot og Foragt, men paa den anden Side manglede det heller
ikke paa Bifald og Taknemmelighed, der tiltog mere og mere, alt
eftersom Frugterne af hans Arbejde viste sig. Hans lysende Veltalenhed,
hans mægtige Ord maatte bringe hans Person Anerkjendelse selv hos
dem, der erklærede alt for Overdrivelse og Fantasteri. Skarpe som
Sværdodde kom Ordene, og udslyngede med et glødende Hjertes hele
Kraft rammede de sit Maal. Saaledes sejrede Wieselgren og hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
