Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98
Hr. Dvermaalb Indvending.
~leg er enig med eder alle i at erkjende kun dem for
Afholdsvenner, som ikke drikker noget, der kan virke berusende,
allerede fprend det naar at stukke Tprsten, det hedde nu
Portvin eller Bramdeviu*). Saadanne er alle her forsamlede
Venner: men jeg stal overgaa eder alle. Jeg drikker fra i
Dag af ikke Vin, ikke Kasse, ikke The, ikke Ll, ikke Svagdrikke
m. m. kun Vand — ikke 66 takto som tusinde andre, men
li« Mre ester den Ret, jeg med Prinsipets Enevoldsmagt har
udstukket for mig. Man bpr ikke ftandse paa Halvvejen.
Afholdsinteressen ber spge en Bundsforvant i Sparsomheden
og fplge den til Maalet."
Svar
derpaa gav da Ordfsreren i Selstabet: ~Man bpr fprftstandse
ved Maalet, det er sandt; men Maalet i Afholdsspsrgsmaa
let er ikke skonomiskt, men moralskt, nemlig at
bygge Ruset med alt sit Sedefordcrrv, al sin Synd. Vkono
mist Vinding, Husholderiflhed er en selvstcendig Sag, ligesom
det moralske i Afholdet. Deres gjensidige Vekselvirkning
bencegter ingen, byr ingen overse; men de bor heller ikke
sammenblandes. Kan man gjennem Rusets Aflceggen idet
mindste gjengive Mennesket til Naturen med dens Evne af
Forstand og Beregning, saa maa man gjerne overlade Men
nestets Bkonomi til sin frie Ndvikling, eller ialfald overlade
den til ~rette Vedkommende." Det er nok, at hver og en
kan se, at Afhold fprer pkonomist Fordel med sig, og at saa
ledes den okonomifle Sands aldrig kan blive os imod. En
hver maa dog ordne sit Forbrug af ikke-berusende
Drikke efter sin Stand og Forstand, sin Tid og Leilighed,
sin Vane og Helse, sin Husfred og Grandefred. Lcegen kan
her have noget at sige om Brug eller Ikke Brug, Prcrsten
og Morallcereren intet, saalcenge det ikke gjennem Umaade
lighed — Barometret til Bedpmmelse heraf maa dog altid
have mere end sn Skala — kommer ind paa Hovmodets
eller Slpseriets Omraade. Jeg elster ikke Luksusen, ever
den idetmindste ikke, men kommer ikke til at drage i
Felten mod den, saalcenge saadanne Fjender, der staar i
uvilkaarligt Sammenhceng med Sederne, «skygger Solen med
sine Pile." Jeg kan knapt siges at forbruge nogen af de
Drikke,**) Hr. Overmaal saa hpjtideligt har frasagt sig, be-
*) Var alle da- og deivlrrende Afholdsvenner enige derom, da var de
— i Prinsiept ialfald — Totalister. O. A.
’*) ..Andre Tider, andre Scrder." O. A.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
