Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
99
hever saaledes ikte at frasige mig dem, om en enkelt okono
misk Grund end kunde sindes derfor; men selv om saa var,,
gjorde jeg det dog ikke paa en Maade, som maatte anlyde,
at jeg betragtede dem fra samme Synspunkt som de beru
sende Drikke, fcrrdig til at opfordre en og hver til i Mennefle
hedens Interesse at tåge det samme Skridt. Seet fra denne
hsje Interesses Synspunkt, staar berusende Drikke og ikke
berusende Drikke stik imod hverandre. Den, der ynkes over sine
fattige Medborgere, snsker at forjage deblodsuqende
men turde ikke derfor fe med samme Bcrven paa Brugen af de
ikke-berusende Drikke. En Kontribution, som kommer ind ved
Told, ydes af Forbrugerens Vilje, kan aldrig udpantes, kan
undgaaes ved Sparsomhed og kan minkes i den Mon, Til
gangen tillader. Det er den friefte Peskatningsmaade under
Solen. Og det turde nu herefter være faa, som betvivler,
hvad Frihandelens Venner saa lcenge har prcediket, at Impor
ten er Eksportens Moder, og at Pengene oges ved frit at
gaa — om det saa var fra Pol til Pol — ikke ved at inde»
stcenges, være sig i Kisten eller inden et vift Lands Grcendser.
Tolden for Vin turde snart kunne erstatte Brændevinsfkatten.
Og Vinen bliver aldrig i Sverige en Laft, ~som gaar ravende
igjennem Nationen." *) I den Mon vi tager Varer af Ud
lcendingen, tager han igjen Varer af os. En Drik, som hid
flyder gjennem Tolden, kan lettere styres af Lovene, end den, forn
hidflyder gjennem egne Kobberpiber. Gjceften er..fagnet", naar
han faar et Glas Vin; men Brændevinets ringe Vcerdi gjpr,
at fsrft Ruset vidner om ~Fagnad". Dette altsammen
*) Endnu i 1848 strev Andresen i sin ..Haandbog i Afholdsrefor
mens Grundscetninger", at ~de Stander i Regelen ikke
lider nogen Skade ved den Nrug de af Vinen," at,,Nrcrnde
vinet alene" (og ikte j2l og Vin) «er en Drik, hvis Brug i sine
Fplger afstedkommer saa store Ulykker for det almene Vel, at den
medrette betegnes som et Nationalonde, en Landeplage, «en Pest"
og at Vindritten neppe turde betragtes som noget
onde." At Wieselgren senere har forandretAnskuelser paa dette
Punkt og sundet det npdvendigt at tåge ogsaa de «gjcerede Drikke"
med paa Folsagelfeslisten, derom bcrrer hans senere Overgang
til Totalismen notsom Vidnesbyrd, og om Andresen havde lenet
nu, vilde han have vceret den fyrste til at indrj<mme, at om der
aldrig fandtes en Drnabe Nrcendevin i vort Land, vilde ~2andep
lagen, Pesten" ikke dermed voere ophj<rt, saalcenge Vllyerj»lbryg
gerierne og Vinfabrikterne florerer, ligesom han ogsaa vilde
at vore Dages Vindritlen ikte gaar af uden baade
fysifi og moralfi Skade. O. A.
**) Det her anfprte kan not med Rette siges om god, uforfalsset
Vin, men ingenlunde om de allerfiefte af NutidensVine. O. A.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
