Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116
Regning paa Sorg over mange Tilbagefald, hvilket han
mindre befrygtede inden den Virkekreds, hvor han allerede
felte sig dreven til at virke, og Me han saaledes, at han
valgte det lettere Aag; men — kun for derunoer at famle
sterre Visdom og Styrke og for da — om han felte sig
dermed velsignet af Herren — at tåge den tyngre Byrde,
vel erindrende, at naar Herren kommer igM, da er det ikke
nok at have sit Pund urert i Behold, men at Herren vil
heste meget endog der, hvor ringe Krcrfter faaedes.
Alle fkiltes nu med Kjcerlighed fra Skruplin, og en Ven
sagde til den anden: ~Hvor Troen endnu findes,
om ogsaa kun en rygende Tande med Os af den der Lysten
(kfr. Ordspr. 20, 1), hvilken Forstjel der i Betcenkelighedernes
Resultat, imod de Indvendinqer, som flyder af den omtalte
Lyst der, hvor ingen Tro er!"
En Tid derester strev Skruplin til en af line Venner:
~Tak wr sidste Samtale. Nu hedder jeg ikke Skruplin lam
gere: thi Tvivlsomheden er stut. Nu har jeg seet Hullerne
ester Spigerne, jeg har seet Kraften af Forsagelses-Korsfceftelfen
hos dem, forn for evigt at faa leve med Krisius, ferst vil
do med ham fra den Gud Bugen (Fil. 3, 19), hvilken den
himmelske Gud stal tilintetgjere (i Kor. 6. 13). FM tankte
jeg nok kun paa, hvorledes jeg burde se til, at min
Frihed ikke blev dem til Forargelse, som er
svage (1 Kor. 8, 9); men snart, da jeg mcerkede, hvad det
koftede at forsage, og jeg betcenkte, hvorledes alle, som atter
var faldne, engang kun havde havt samme "Maade" og
samme Lyst forn jeg, da kasteoe jeg mig paa mine Kncr og
takkede Gud, at jeg var kommen ud af den Snare, og jeg
forstod, at det var ligesaavel til mit eget som til andres
Bedste. Dette havde jeg fer ikke indfeet, men anfeet mig
"faa uskyldig som et nyfedt Barn" XL. fra det Synspunkt.
Men dm Ddmygelse gjorde mit Hjerte godt, gjorde Forsagelsen
let, gjorde alle Fristelser til Tilbagefald svage, ja Tilbagefald
umuligt uden sammen med Faldet fra "den Sejer, forn over
vinder Verven," min Tro, hvis Fald Gud naadigen afvende!
Det staar nu faa klart for mig, at ligesom Jesus ved sin
Udlceggelse af det 5. Bud i Math. 5, 21-26 fremstiller
Hjertets Had i det nye Testamente ligesaa strafvcerdigt som
Drab i det gl. Teft. og i sin Udlcrggelse af det 6. Bud i
Math. 5, 27—33, Hjertets Ukydsthed i det nye Test. ligefaa
strafvcrrdigt forn Hor i det gl. Teft., faa har han i og med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
