- Project Runeberg -  Tragediens anden del /
21

(1919) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

disse henrivende Smaabyer, véd, at de danser paa en
Vulkan. Jeg frygter for, at Optimisterne gør det.

Det er maaske muligt, nu at stifte en Art Folkenes
Forbund. Men i ren Almindelighed kan det vel siges
at være en besynderlig Indledning til Venskab den, at
man fire Aar igennem har kradset Øjnene ud af
Hovedet paa hverandre, og besynderlige Propylæer til
Folkeforbrød ringens Tempel, de som opføres af afrevne
Lemmer, sønderrevne Kroppe og af huggede Hoveder.
Man taler om at grunde et Forbund, der skal samle
alle de forsonede Stater under sine Vinger. Men først
vil de, som forkynder Forbundet, ordne alle Forhold
til deres Fordel alene. Det er i Historien hundrede
Gange set: Saasnart en Magt har opnaaet hvad den
attraaede, vil den Fred for at forblive i uforstyrret
Besiddelse af det Indvundne.

Tekniske Fremskridt er der intet fornuftigt
Menneske som betvivler. Det af det ene Slægtled Opfundne
og Erobrede kommer det næste Slægtled uafkortet til
Gode. Kunstneriske Fremskridt er det vanskeligere at
tro paa. Der skabes ikke nutildags bedre
Billedhuggerkunst end i Grækenland Aar 500—400 før vor
Tidsregning, ikke bedre Malerkunst end i Italien i det femtende
og sextende Aarhundrede eller i Holland i det syttende.

Hvad det moralske Fremskridt endelig angaar,
hvor-paa det fremfor Alt kommer an, saa véd vi ikke stort
mere om det, end at det er tvivlsomt og i ethvert
Tilfælde saa langsomt, at der undertiden gaar over
tusind Aar uden at det spores. Jeg ser ikke noget
moralsk Fremskridt mellem Antoninernes Tidsalder og
Julius den Andens, o: i tretten eller fjorten Hundrede
Aar. Saa med Syvmilestøvler bevæger ikke dette
Fremskridt sig fremefter.

Selve Ideen om et uendeligt Fremskridt for
Menneskeslægten er desuden ikke mere indlysende end det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:07:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trage2del/0027.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free