- Project Runeberg -  Tragediens anden del /
32

(1919) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Frankrigs Arbejderparti har ikke glemt hint
Nederlag. Det er en Lykke for Overklassen, at den Gruppe,
der staar længst tilvenstre, føres af en saa udmærket
Mand som Jean Longuet, Dattersøn af Karl Marx. Han
har Maadehold og Fasthed. Han vil f. Ex. gøre sit
til at hindre Frankrigs Indskriden mod det russiske
Proletariat. Men der gives som jeg af mange og
indtrængende Samtaler véd, et stort Antal franske
Arbejdere, for hvem den Del af Verdenshistorien, der
overhovedet interesserer dem, først begynder — ikke som
man skulde tro med den store Revolution, der for
dem betegner tredie Stands forældede Oprør, men
-med Communens Opstand i Paris, der blev kvalt i
Blod ganske som Juniopstanden sammesteds i Aaret
1848 og fillerede Arbejderrejsningerne i Lyon
November 1831 og Februar 1834. Fra Frankrig har jo lige
indtil Verdenskrigen alle Revolutionssignaler i Europa
lydt først. Under Krigen har det været Rusland, som
gav det første Signal. Men at Frankrig fra hvilket med
Saint-Simon, Fourier, Victor Considérant, Proudhon
Socialismen er udgaaet, skulde sidde et
Revolutionssig-nal overhørigt, ldinger ikke troværdigt.

Karl Marx’s og Friedrich Engels’ berømte
Kommunisten-Manifest var i alt Væsentligt, som det i 1910
blev godtgjort, kun Oversættelse og Bearbejdelse af et
tidligere Program, hvis Ophavsmand var Victor
Considérant. Det er lidet sandsynligt at det Land, fra
hvilket Revolutionens Ideer har bredt sig over Europa,
det Land, i hvilket Socialismen blev grundlagt, skulde
forholde sig conservativt, medens de Lande, som har
modtaget Ideerne fra det, vrider sig i revolutionære
Krampetrækninger.

7.

I det britiske Rige har den revolutionære Bevægelse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:07:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trage2del/0038.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free