- Project Runeberg -  Tragediens anden del /
33

(1919) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

under selve Krigen naaet Irland. Oprøret i Dublin i
Foraaret 1916 blev kun undertrykt med Artilleri og
Maskingeværer. Ifald man paa Fotografier
sammenligner de Ødelæggelser, der af Tyskerne anrettedes i
Louvain og af Englænderne i Dublin, saa vil man
finde, at Dublin er bleven værre sønderskudt. Og
siden da er Roligheden i Irland bleven opretholdt ved
Belejringstilstand og Militærmagt.

Den Statistik, der kort før Krigens Udbrud blev
offentliggjort i England, viste, at i Flertallet af Englands
Grevskaber] var den arbejdende Befolkning
underernæret, at det i Byerne var skumle Huler snarere end
Lejligheder, der husede mellem to og tre Millioner af
Storbritanniens Borgere, at Børnedødeligheden i
Industridistrikterne var forfærdende og at Halvdelen af
Englands Areal ejedes af 10,(MK) Gods- og Grundejere,
mens Befolkningens Tal var 45 Millioner.

Hvem ser ikke, at alle Betingelser for Muligheden,
ja Sandsynligheden af en social Omvæltning er givne
her, særligt naar Exemplet fra andre Lande raaber
sit: Følg mig efter!

Selvfølgelig er den Overvundne altid langt
anderledes tilbøjelig til Misfornøjelse og til Opstand end
Sejer-herren. Men naar Sejersrusen er fordunstet, indfinder
Tømmermændene sig. Socialismen bredte sig som
aldrig før i Halvfjerdsernes Slutning i det sejerrigt
triumferende Tyskland, og Bismarcks plumpe
Socialistlov hindrede intet.

Men der er netop paa Grund af de store Godser
mere Grund til en social Omvæltning i Storbritannien
end i Tyskland. Thi saavidt det fra Videnskabens
nærværende Højde kan skønnes, er det den store
Grundejendom, som er Kapitalismens egentlige Kilde.
Man har tidligere ikke tilbunds forstaaet dens
umaade-lige Betydning i saa Henseende. Den udgør den med

Georg Brandes: Tragediens anden Del. 3

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:07:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trage2del/0039.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free