- Project Runeberg -  Tragediens anden del /
39

(1919) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ning; de føler sig som væsensbeslægtede og ved den
fælles Religion stiltiende forbundne overfor del kristne
Europa, selv om de lydigt er gaaede i Krig paa
Befaling af deres kristne Overherrer.

For Oldtidens Jøder var det paa ganske samme
Maade Religionen, der i Folkets egne Øjne ene og
alene udgjorde dets Væsen, Livskraft og Værd.

I de Aartusinder, der er hengaaede, siden Israel og
Juda udgjorde to smaa Riger, har Israeliterne levet
spredte over hele Jordens Kreds som mindre eller
større Religionssamfund. I det nyere Europa blev
Jødedommen allevegne opfattet som en Religion. Det
er hundred Gange godtgjort, at dens Tilhængere var
et Religionssamfund, ikke nogen »Race«, som de
kaldes af Individer, der ikke kender den moderne
Videnskabs afvisende Holdning overfor dette Begreb.

Et helt tatarisk Folk Khasarerne gik vel ved det Aar
760 over til Jødedommen og bestod som Folk til 1016.
Det lader sig efter Sagens Væsen naturligvis ikke
kontrollere, hvor mange Vesteuropæere, Franskmænd,
Spaniere osv. der desuden i Oldtid og tidlig Middelalder
antog den jødiske Religion.

Saa længe i det 18. og 19. Aarhundrede
verdensborgerlige Idealer beherskede Sindene, stræbte de af
Rationalismen betagne Israeliter, især efter at de i de
fremmeligste Stater havde faaet Borgerrettigheder, kun
at lægge Borgersind og Patriotisme for Dagen. De gik
alene ud paa at være saa gode Franskmænd,
Englændere, Tyskere, Svenskere osv. som nogen anden
Indfødt. Og efterhaanden som Rationalismen mere og
mere trængte de religiøse Forskelligheder tilbage og
som selve Gudstjenesten tabte noget af sit Særpræg
eller forsømtes, gik med den religiøse Særegenhed
end mere den derpaa beroende nationale Særstillling
tabt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:07:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trage2del/0045.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free