Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bliver hadet i Kina af alle Folkets Klasser, og japanske
Varer boycottede overall. Det er blevet umuligt for
Japanere at rejse i det indre Kina.
Dog medens Navnet Shantung, Navnet paa en Provins
med 38 Millioner Indbyggere, saaledes drønende
fylder Luften, har Storbritanniens kloge Statsmænd i
dybeste Stilhed knyttet noget saadant som 300
Millioner nye Undersaatter til det britiske Rige. Foruden
Ægypten og de fleste tyske Kolonier i Afrika har
England gjort Afghanistan til et britisk Protektorat. Det
østlige Turkestan, en kinesisk Koloni, er »kommet
under Englands Indflydelse«; Kinas store, rige
Provinser Szechuen og Svantung med Yangtse-Dalen ikke
mindre. Med andre Ord, næsten Halvdelen af det
egentlige Kina er blevet britisk. Efter hvad den
japanske Presse meddeler, kræver England, at Kina skal
afstaa et stort Areal til Tibet; men dette vil sige til
Storbritannien, da Tibet er blevet anbragt »under
engelsk Indflydelse« ganske som Turkestan.
Man foje hertil det vestlige Siam, Hedjas-Riget,
Kau-kasien, Persien, der altsammen nu er stillet under
britisk Protektion (medens Frankrigs Ny-Erhvervelser
udgør henved Halvdelen af de tyske Kolonier,
Halvdelen af Siam, og forskellige Partier af Tyrkiet), og
man vil se, at selv i det for Japan heldigste Tilfælde
er dets Tilvækst for lidet at regne i Sammenligning
med de europæiske Magters.
4.
Den ene Stat Texas i Nordamerika er langt større
end Japan med samt alle dets Kolonier.
Imidlertid høres fra Nordamerika et
Forbitrelses-raab over Wilsons Løfte at give Japan Shantung, et
Raab, som neppe klinger ilde i britiske Øren, da
Stemningen i England med hver Dag bliver mere antijapansk.
Georg Brandes: Tragediens anden Del. 13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>