Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»
i
. »
n ’
H.
c i
l
; 1
s.
«
-.,
«
«-
T
«
k-
7 P
l
.;
l
Z-
«-
»«’
s(
’-.4
.
i
—22—
Gyldensteen i det nordlige Fyenffnart i Form af Kuller, saasom Kul-
bjergene ved Vordingborg, en Mængde enkelte Bakker paa Langeland,
det nordlige Fyen, den nordlige Deel af Samsø og især Helgenæs og
Omegnen af Ebeltoft. Snart forekommer dette Rullesteenssand som
et udstrakt, meget bakket og brudt Terrain,’ der især danner et Belte,
som paa Halvøen løber parallelt med Rullesteenslerets vestlige Grændse
og indeholder Halvøens største Høider, saasom Bakkerne ved Nye og
Silkeborg (·c. 550 Fod) og Hiittenerbjergene idet sydlige Slesvig. Dette
Beltes Vrede er meget forskjellig, snart overstiger det ikke een Miil, snart,
s. Ex. ved Silkeborg og Skanderborg, indtager det 3—4 Miles Brede.
Ikke sjeldent forekommer Rullesteenssandet som en stor Slette, med grovt
Sand og Grnus, der da umærkeligen gaaer over i Ahlformationen.
Det er allerede bleven bemærket, at Rullesteenssandet staaer i en
bestemt Forbindelse med Fordybningerne i Landet, saaledes at Siderne
og Enderne af Fjordene, Omgivelserne as Indsøerne og Siderne af de
større Aaløb for en stor Deel dannes af Rullesteenssandbakker. Dette
fører til den Formodning, at den Vandbevægelse, der har udskaaren
Fjordene og de øvrige Fordybninger, hvorom der her er Tale, har
oprodet Jordbunden, har afsat Sandet af den forftyrrede Jordbnnd
omkring den indskaarne Fordybning og har bortskyllet Leret. Fjordenes
Form og Afsættelsen af Rullesteenssandet i de mere vestlige Dele af
Halvøen og de nordlige og vestlige Dele af de store Øer godtgjøre, at
denne Vandbevcegelse er gaaet ud fra mere østlige Egne og her har
antaget en mere nordlig Retning.
I det bakkede Rullesteenssandterrain finde vi for nærværende Tid
vore største Skove, og vi have Grund til at antage, at det i en ældre
Tid har været aldeles dækket med Træer. Den meget dybe, skjøndt
ikke meget nærende, Jordbnnd er vel skikket til at ernære Træerne, men
har forholdsviis kun liden Tiltrækning for Agerdyrkerne, da de opløse-
lige plantenærende Bestanddele kun findes i forholdsviis ringe Mængde
og ved Vandet let føres til større Dybder, end vore dyrkede aarige
eller toaarige Planters Rødder kunne naae. Hvor Rullesteenssandet er
leerblandet, er Bogen dets Hovedtræ, hvor Leret er stærkere tilbage-
trængt, som i flere af de jydske Partier, findes især Egeskove, og den
store Mængde af Egekrat,— der findes foveralt i Jylland, hvor Rulle-
steenssandet ikke er indtaget til Agerdyrkning, viser, at disse Egeskove i
en tidligere Tid have havt en stor Udstrækning J en endnu ældre
Tid synes det især at have været Fyrren, som har bedækket disse
Strækninger.
En stor Deel af de mere vestlige Rullesteensfandsletter ere dækkede
af en Dannelse, som er bekjendt under Navnet Ahlformatiouen— Det
jernholdende Rullesteensfand med Smaastene dækkes af en bruun, løs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
