- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / Almindelig Deel /
23

(1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



—23—

Sandsteen, i Jylland bekjendt under Navnet Sandahl, der i Almin-
delighed har en Tykkelse af imellem 6——12 Tommer·, derpaa følger et
Lag af reent, hvidt Ovartssand, af 12—24 Tommers Tykkelse, hvorpaa
der følger den sorte Overflade, som bestaaer af samme Sandlag, kun
gjennemtrængt af Hedehumus. Sandahlen er ugjennemtrængelig for
Rødderne af de mindre Planter, og Overfladevandet kan heller ikke
trænge igjennem dette Lag. Den har sandsynligviis aldrig havt Skov
i nogen Udstrækning, thi endskjøndt man uudtagelsesviis finder, at en
Rod af et større Træ har gjennemtrængt Laget, er det et sjeldent Til-
fælde og paa disse Sletter findes der ikke Krat dannet ved Rodskud af
større Træer, hvilket er saa charakteristisk for den ikke af Ahl vækkede
Rullesteenssandformation. Disse Ahlsletter indtage meget betydelige
Strækninger af den vestlige Deel af Jylland, Slesvig og Holsteen, og
en stor Deel deraf er bevoxet med en kummerlig Lyngvegetation. Ahl-
dannelsen synes at være fremkommet derved, at Vandet i meget lang
Tid har staaet over disse Sletter, og fiildstceudigen udvasket alle fine,
plantenærende Bestanddele. Det Bindemiddel, der forener Sandkornene
i Ahlsandstenen er en Forbindelse af Jernilte, som hidrører fra det
dybere liggende jernholdende Rullesteenssand, og Tørvesubstantsen, den
saakaldte Humussyre. Man kunde troe, at denne Ahlsandsteen havde
dannet sig i en senere Tid og kunde maaskee endnu vedblive at danne
sig. Men der er et Phænomen, som ikke stemmer overeens med en
saadan Anskuelse. Man finder nemlig overalt, hvor Ahlen forekommer,
i den brune Sandsteen, smaa Stykker virkelig Trækul, der naturligviis
ikke med det humusrige Vand kunde fra den lyugbegroede Overflade
have trukken sig ned til Rullesteenssandetz Trækullene og Ahlsandstenens
Vindemiddel synes derfor at hidrøre fra Tørvemoser, der ere blevne
forstyrrede ved den samme Vandbedækning, der har udvasket Ahlfor-
mationens hvide Sandlag. Det er nemlig en almindelig Erfaring, især
i Vore Skovruoser, at vi i Tørven finde en overordentlig stor Mængde
Trækul, og selv Troe, der paa Overfladen er forkullet. Enten nu dette
Trækul hidrører fra den ældre Tids Skovbrande, eller fra Urbeboernes
Maade at fælde Træer, eller fra begge, ledsage disse Trækul Skov-
moserne i alle dens forskjellige Former og vilde, da Kullene ere ufor-
styrrelige ved Atutosphcerens og Vandets Indvirkning under sædvanlige
Temperaturer, vedligeholde sig, naar Tørvemosen ved Oversvpmmelfer
blev forstyrret, og afscette sig igjen hvor Vandet blev roligt.
Ahlsormationen er den ufrugtbareste af alle vore Dannelser. Det
Sand, hvoraf den er sammensat, er saa godt som aldeles frit for
plantenærende Bestanddele, og Planterne maa faae deres Føde, forsaa-
vidt som den er afhængig af Jorden, enten derved, at man bringer
dybere og bedre Jord til Overfladen, eller ved de Næringsmidler, som


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:08:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/1-1/0043.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free