Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—54—
der i Sammenligning med den nærmest foregaaende Periode er forbau-
sende og noksom viser dette for Danmark paa vigtige Reformer rige
Tidsrums Indflydelse paa Landets Fremstriden.
I Hertugdommet Slesvig var Tilvæxten 1845—54: 833Z«»0
pCt.; i 1835——44: 7427100 pCt.; i Aarene 1803 ——1834 aarlig omtrent
LZZ pCt.; i 1769——1802 aarlig omtrent 1-«3 pCt.
I Hertugdonimet Holsteen var Tilvæxten 1845—54: 979,-100
pCt.; 1835——44t 997100 pCt.; altsaa noget mindre i det forstncevnte
Deeennium, hvilket for en Deel maa tilskrives Udvandringer. J 1803——
1834 var Tilvæxten omtrent 1 pCt., aarlig, 1769—1802 1s9 pCt. aarlig.
I Het«tttgdømmet Lattenborg har Tilvæxten været 1845——54:
643x«10» pEt. Der mangler Midler til at kunne sammenligne den med
det næstforegaaende Decenniumsz men i Tidsrummet 1810——44 findes
Folkemaengden at have tiltaget med omtrent 11s3 pCt. aarlig.
Det er alleredesoran bemærket at i Hovedlandets samtlige Kjøb-
ftæder i 1855 levede 514,389 Mennesker. Af 1000 Mennesker levede
herefter 208 i Kjobstaederne, de øvrige paa Landet, og Forholdet var
specielt i Kongeriget 219, i Slesvig 179, i Holsteen 204, i Lauenborg
265 af1000. Regner man i Hertugdommerne Flcekkerne med som Kjøb-
stceder, da faaer man de større Forholdstal 214, 308 og 165 resp. for
Slesvig, Holsteen og LauenborgZD Det vil her være at fremhæve, at
ti) Til disse Resultater knytter Etatsraad David (Stat. Tabv Np Række, 12te
Bind, Indl. S. Xxl og xXlU følgende ’Bemcerkningerr Men hvad enten
man regner Flaekkernes Befolkning med til Kjohstadbefolkningen eller ikke,
maa det danske Monarchi henregnes til de Lande, der staae midt imellem de
Stater, hvor stbstadbefolkningen er meget stor, som England og Skotland
cefter Folketoellingen 1851 levede i England og Slotland af hvert 1000 Men-
nesker 497 paa Landet og 503 i Stcederne), og dem, hvor Kjobstadbefolkningen
kun er meget ringe, som Sverrig og Norge cefter Folketcellingen i 1855 kom
i Sverrig af hvert 1000 Mennesker 896 paa Landet og 104 paa Kjøbsicederne,
og i Norge efter Folketaellingen i 1855 af hvert 1000 Mennesker 868 paa Landet
og 132 paa Kjøbstcederne). Men om- end det hos os stedfindende Forhold
mellem Land- og Bpfolkningen hører til Melletnforholdet i Europa og ikke er
meget forskjelligt fra f. Er. det Forhold, som finder Sted i Belgien, hvor af
hvert 1000 Mennesker 748 levede paa Landet og 252 i Kjøbstaederne, eller i
Preussen, hvor der levede 711 paa Landet og 289 i Kjøbstaederne, saa maa
det dog ikke oversees, at vi have en overordentlig stor Mængde Kjobstaeder i
Forhold til Landets Størrelse og Folkemaengde. Der er i det Hele 98 Kjøb-
stæder, og tceller man Flækkerne med til disse 125. Ved denne Adsplittelse as
stbstadbefolkningen forringes dens Jndsivdelse og Betydning i høi Grad. J
Belgien, for at tage et Exempel fra et Land, hvor Forholdet numerisk er om-
trent det samme som hos os, er der derimod kun 86 Bvcommnner, der betragtes
som Stæder. Foruden at vi saaledes have en stor Mængde Kjøbstceder, maa
det heller ikke oversees, at en. enkelt By, hos os, hvad enten vi betragte den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
