Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—100——
Prindser kunne gives Sæde (§ 14). Alle Love og vigtigere Regjeringsforan-
staltninger behandles i Geheimestatsraadet. Er Kongen forhindret fra at
afholde et saadant, kan han lade Sagerne forhandle iMinisterconferencer
under Forsæde af Conseilspræsidenten, der forelægger Kongen den af
Statssecretairen førte Protocol, hvornæst Kongen bestemmer, om han
vil bifalde Conferencens Indstilling eller lade sig Sagen yderligere
foredrage i Geheimestatsraadet (§ 15). lDe Prindser, der maatte
være Medlemmer afGeheime-Statsraadet ere berettigede til at overvære
de her ommeldte Ministerconferencer, see kgl. Rescr. 3die Decbr. 1855
og Depmt. for 1856 S. 252.·) -
Embedsmændenes Pension bestemmes ved Pensionsloven (§ 16),
og saalænge denne ikke er given, efter de nu gjældende-Regler. Kongen
har forbeholdt sig at bestemme Ministrenes Pensioner indtil et Beløb af
3000 Rd. (midlertidig Bestem. 3).
Spørgsmaalom Øvrighedsmyndighedens Grændser afgjøres,
efter forud-gaaet protocolleret Votering i en Ministerconference, af Kongen
i Geheimestatsraadet og contrasigneres af de Ministre, som bave været
enige i samme. Øvrighedens Befaling bør dog forekobig efter-
kommes (§ 20).
Forsaavidt den dømmende Magts Udøvelse er et Fællesan-
liggende kan den kun omordnes ved Lov (§ 13).
3.
Den lovgiv ende Magt i alle Fællesanliggender er hos Kongen
og Rigsraadet i Forening (§ 21). Rigsraadet er berettiget til at ind-
give Andragender og Besværinger til Kongen (§ 46).
Fællesanliggender ere alle, som ikke udtrykkeligt ere bestemte at
skulle være sæt-lige for de enkelte Latidsdele« Competencestridigheder
mellem Rigsraadet og de særlige Repraesentationer afgjøres i Geheime-
statsraadet e.ter de i § 20 indeholde Forskrifter (§ 22). Forfatnings-
loven berører ikke Hertugdommerne Holsteens og Lauenborgs Forhold
til det tydske Forbund (§ 23).
Rigsraadet bestaaer af 80 Medlemmer, hvoraf Kongen vælger
20 for 12 Aar —- nemlig 12 fra Kongeriget, 3 fra Slesvig, 4 fra Hol-
steen og 1 fra Lauenborg ——, hvorimod’af de øvrige 60, der alle vælge-I
for 8 Aar, Medlemmerne af Landsdelenes repræsentative Forsamlinger
ere berettigede til at vælge den ene Halvdeel ——— Rigsdagen 18, fles-
vigske Stænder 5, holsteenske Stænder 6, lauenborgske Ridder- og Land-
skab 1 —, og den anden Halvdeel vælges ved umiddelbare Valg, nemlig
17i Kongeriget, 5 i Slesvig og 8 i Holsteen. Ved Opløsninger
beholde de kongevalgte Medlemmer deres Sæde (§§ 24828, cfr. § 34).
« —s«———ss— ..– « .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
