- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / Almindelig Deel /
125

(1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

—12tzz—

e. Om Agerbruget.

J ældre Tid dyrkedes sædvanlig kun de nærmest Byerne.liggende
Dele af Marken, medens de fjernere Dele, der dannede Overdrev og vare
bedækkede af Træer, Krat og Stene, benyttedes til Græsgang. Mod
Midten af det forrige Aarhundrede begyndte Kobbeldriften fra Holsteen
at vinde Indgang paa de større Gaarde, hvorved den hele eller idet-
mindste den største Deel af Marken afvexlende benyttedes til Kornavl
og Græsgang, og da Udskistningen i Slutningen af Aarhundredet havde
fundet Sted over den største Deel af Landet kom de fleste Overdrev
under Ploven og en Art Kobbeldrift fandt ogsaa Indgang paa Bondek-
gaardene, dog aldrig i det Omfang som i Holsteen, da Jorden her ikke
giver saa godt Græs, og Korndyrkningen i de frugtbare Dele af Landet
. altid har været langt vigtigere end Ovægavlen. Selv paa de større
Gaarde hvor den rene Kobbeldrift havde været indført følte man Ulem-
perne af de mange Kornmarker efter hverandre, ligesom ogsaa Jorden
ved at henligge for lang Tid i Græs gav et ringe Udbytte. Nu for
Tiden har man næsten overalt forladt den rene Kobbeldrift og nærmet
sig mere til et Vexelbrug. Med Undtagelse af Lyngheder og Kjær er
nu næsten Alt bragt under Dyrkning og drives i en regelmæssig Drift,
der, omendskjøndt den er forskjellig i de forskjellige Dele af Landet, dog
mere og mere nærmer sig en vis Eensformighed. I Almindelighed er
Agerjorden inddeelt i 8 Skifter, hvoraf den ene Halvdeel benyttes til
Korn, den anden til Græs og Brakz dog bevirker et større Tilliggende
af Eng mange Forandringer heri. Et meget almindeligt Sædskifte er:
Brak, Vintersæd, Byg, Ærter, Havte og 3 Aars Kløver, hvoraf det
første Aar ganske eller tildeels benyttes til Hoslet og de to sidste Aars
Kloder til Græsgang for Ovæget. Hos de mindre Besiddere tages
ofte en Kornafgrode mere og saaledes er det almindelige Sædskifte paa
Bondergaarde i Sjælland: Brak, Vintersæd, Byg, Ærter, Havre og 2
Aars Kløver; i dette Tilfælde tages imidlertid sjeldnere Heelbrak, men
Marken benyttes til Græs indtil midt i Juni, da den ombrakskes og
behandles til Vintersæd. Større Undtagelser fra dette Sædskifte findes
paa Lolland, Falster og Møen, hvor især hos Bonderne Korn-
avlen spiller en overveiende Rolle og hvor ofte indtil 2-«3 af Marken
dyrkes med Korn og ·Bælgfrugter, og i de vestlige Egne af Jylland,
hvor omvendt Qvægavlen er den fremherskende og ofte kun 1JZ af
Marken benyttes til Korn. Man finder saaledes hos de første ofte
Jorden deelt i 6 Marker, der dyrkes med Brak, Hvede, Ærter, Byg,
Havre, Kløver; hos de sidste 9 Marker med Vral, Rug, Byg, Havre
og 5 Aars Græsleie. Paa de større Gaarde er dog over hele Landet








<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:08:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/1-1/0147.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free