- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / Almindelig Deel /
128

(1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.





——128——

ligen aftaget, efterhaanden som Velstanden blandt Landbrugerne er
skreden frem, og en sriere Udvikling af Landboforholdene og en større
Udbredelse af agronomisk Indsigt har havt Fremgang. At der navnlig
i den sidste halve Snees Aar saagodtsom i alle Egne af Landet er taget
særdeles betydelige Strækninger af raae Jorder under Dyrkning, frem-
gaaer af Veretningerne; hvorved dog bemærkes, at for Kjøbenhavns
AmtsVedkommende indberettes, at der i de senere Aar ingen Opdyrk-
ning af raae Jorder har fundet Sted i større Udstrækning

2. Om Markfred, Sædskifte, Engvandings-Anlceg,
Anlæg af drains·

Ved den i Slutningen af forrige Aarhundrede paabegyndte Udskift-
ning af Jordfællesskabet bevirkedes etdvæsentligt Gode for Landets Ager-
brug, idet enhver Jordbruger erholdt fri Raadighed i Venyttelsen af sin
Jord. Denne Frihed kunde dog ikke blive af stor Betydning, medmindre
Jordbrngeren formaaede at skaffe sig Fred paa sin Mark, og selv stræbte
efter at holde denne i Hævd. Regjeringen har derfor ogsaa ved for-
skjellige Anordninger om Hegn og Fredning søgt at fremme Bestræbel-
serne for denne Sag. Gjennemforelsen af Markfred har imidlertid
mødt mange Vanskeligheder, deels fordiBondestanden paa mange Steder
endnu ikke tilfulde erkjender denne Sags Vigtighed, og blandt Andet
kun altfor meget holder fast ved den gamle Skik om Efteraaret at op-
give Ævret, deels fordi særegne locale Forhold ofte ere til Hinder for
Fredens Overholdelse. Den mindre Jordbruger kan derfor i det Hele
ikke siges endnu at vise den tilborlige Opmærksomhed for Markfreden,
medens dens Nytte dog er erkjendt af enhver indsigtssuld Jordbruger,
og den paa de større Gaarde ogsaa næsten overalt bliver efterstræbt.
Almindelig Overholdelse af Marksred kan derfor ogsaa kun siges at
finde Sted i enkelte Egne af Landet

J denne Henseende staaer, som det synes, Maribo Amt øverst, idet
saavel paa Lolland som paa Falster Jnteressen for Markernes Indheg-
ning fra tidligere Tid har været saa almindelig, at der ikke alene over-
alt findes Skjel mellem Gaardene, men ogsaa mellem den enkelte Gaards
Marker, og disse ere beplantede med Træer og levende Hegn. JFyen
ere ligeledes Hegn og Plantninger meget hyppige, ligesom dette ogsaa
er Tilfældet paa Moeiiz og om end heller ikke paa disse Øer den
gamle Skik at opgive Ævret ganske er gaaet af Brug, lægger man dog
der mere Vægt end tidligere paa at passe paa Kreatnrerne, naar de
gaae løse, og sporer man gavnlig Virkning af de almindelig udbredte
Hegn til at frede om de besaaede Marker. Med den tiltagende bedre
Dyrkningsmaade aftager desuden Ævrets Betydning, og ogsaa paa


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:08:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/1-1/0150.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free