- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / Almindelig Deel /
129

(1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

—Y—129—

denne Maade bidrager Agerbrugets Fremskridt til Markfredens Befæstelse

f Den stærke Udbredelse af levende Hegn, hvor de ere almindelige,
antages imidlertid af ikke Faa at have havt den skadelige Virkning, som
i Almindelighed tillægges de tætte Plantninger, naar de anvendes som
Hegn mellem Markerne, at de nemlig ved at skygge for meget hindre
Sædens Udvikling, at de bidrage til, at Sneen om Vinteren samler
sig i altfor store Masser, og at de optage for megen Plads, soni bedre
kunde anvendes til Dyrkning. J de senere Aar har man paa nogle
Steder derfor ogsaa begyndt at sløife de opførte Hegn, hvad der ogsaa
indberettes fra Syd-Sjcelland at være Tilfældet, fornemmelig dog Mel-
lemhegnene, der vel ogsaa bedre kunne undværes end Udhegnene, som
adskille de forskjellige Eieres Lodder fra hinanden.

JSjcelland ligesom inlland holdes iAlmindelighed paa de større
Gaarde god Markfred, idet der, skjøndt Hegn her ikke ere saa alminde-
lige som paa de mindre Øer, derimod vises større Opmærksomhed end
tidligere for at tøire og vogte Kreaturerne, naar de om Efteraaret
sættes til Græsning paa Markerne Derimod er det hos Bønderne i
Sjælland og Jylland næsten overalt Brug at opgive Ævret, og da man,
idetmindste paa mange Steder, heller ikke viser megen Omhyggelighed
sor de løsslupne Kreaturers Vogtning, er det naturligt, at Markernes
tidlige Tilsaaening derved forhindres, eller at de tilsaaede Marker ofte
derved lide Skade. Dog have nogle af de sjællandske Amter, navnlig
Frederiksborg, ogsaa med Hensyn til Markfred gjort kjendelig Frem-
gang. Paa enkelte Steder er derimod Bøndernes Fastholden ved den
gamle Skik saa stærk, at den almindelige Uvillie mod Forandring ikke
sjelden afholder den Enkelte, der kunde ønske Forbedring, fra at fore-
tage noget Skridt hertil; saaledes hedder det i en Beretning fra Samste-
at Chikaner og Fjendskab mellem Naboer ofte opstaae formedelst Fred-
ning, og at det paa Grund af den indgroede almindelige Fordom er saa-
godtsom umuligt for den Enkelte i denne Henseende at gjøre Fremskridt.

Det bemærkes derhos sra flere Steder, atHiiustttændene som oftest
ere de stærkeste Modstandere af Markfreden, da dens Overholdelse ind-
skrænker dem i at holde saa mange Kreaturer, især Faar, som naar
disse ved løs Drift over Naboernes Marker kunne skaffe sig den Næring,
som Eierens ringe Jordlod ikke er istand til at yde.

En væsentlig Hindring for »Mar—kfredens Overholdelse frembyder
ogsaa paa mange Steder den mindre heldige Udskiftning, der ofte har
afdeelt en Gaards Tilliggende i mange særskilt beliggende Lodder, som
det næsten er umuligt at indhegne. Navnlig er dette Tilfældet i Hede-
Egnene i Jylland, hvor de enkelte Gaarde have et temmelig udstrakt
Jordtillceg Der anføres saaledes, at iRingkjøbing Amt er Marksreden
kun i meget slet Tilstand, da Hegn om de langtfra Gaardenesliggende

9




<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:08:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/1-1/0151.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free