Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—136—
forbedret Skikkelse, er denne nu sorstørstedelen afløst as hensigtsmæssig
construerede Svingplove, og selv hvor dette endnu ikke er Tilfældet,
t. Ex. i de fleste Egne af Ringkjøbing og Ribe Amter, bliver Sving-
ploven dog Aar for Aar almindeligere. »
Næst Svingploven er den saakaldte svenske Harve det af nyere
Agerdyrkningsredskaber, der er meest udbredt her i Landet, og intet
andet Redskab har her saa hurtig vundet den fortjente Anerkjendelse.
J en stor Deel af Landet kan den allerede betragtes som almindelig
indført, og det saavel blandt Bønderne som blandt» de større Landeien-
domsbesiddere, og i alle andre Egne af Landet finder den bestandig
mere og mere Indpas. Jndberetningerne omtale denne Harve som et
fortrinligt Redskab, hvis Anvendelse allerede har havt og fremdeles vil
have en heldig Indflydelse paa Agerbrugets Fremgang. Foruden denne
Harves øvrige Fortrin anføres almindelig, at Vaarsædarbeidet ved An-
vendelsen af den svenske Harve, efter Nogles Mening navnlig naar man
tillige benytter Scarificatorer eller Exstirpatorer, bliver udført ulige
baade bedre og hurtigere samt med langt mindre Arbeide, idet man ved
Hjelp af dette eller disse Redskaber, forudsat at Jorden er godt afgravet
og omhyggelig vinterpløiet, kan spare en Deel af eller endog al den
hidtil anvendte Foraarspløining. Som en væsentlig Fordeel ved denne
Brug af den svenske Harve til Vaarsædarbeidet anføres derhos, at man
herved opnaaer at kunne udføre dette tidligere end ellers. Imod en saa
udstrakt Brug af denne Harve have dog enkelte Indberetningerfremsørt
Indvendinger. Navnlig hedder det saaledes i en Jndberetning fra Aar-
huus Amt, at den svenske Harve, benyttet ved Siden af Ploven istedet-
for andre Harver, har viist sig som et overordentlig godt Redskab, men
vil man benytte den istedetfor en Deel as Pløiningen, da maa man
befrygte, at denne dens Anvendelse i Tiden vil drage fordærvelige
Følger efter sig. Paa Jorder, der, saalænge man pløiede dem tre
Gange til Byg og to Gange til Havre, vare aldeles frie for Ukrud,
har der nu, da Foraarsarbeidet til Havren alene udsøres med svensk
Harve, og man til Byg ikkun pløier Jorden een Gang om Foraaret,
og derefter bringer Sæden ned med den svenske Harve, begyndt at vise
sig endeel Tidsler, der synes at tiltage Aar for Aar. Det tilføies
derhos, at hvor man til Forsøg to Aar i Rad ikke har pløiet om For-
aaret, men alene med den svenske Harve har bragt Sæden ned, der
have Tidslerne, skjøndtJorden tilsyneladende har været godt behandlet,
allerede i det andet Aar taget meget stærk Overhaand.
Naar man imidlertid henseer til, hvormange og vægtige Stemmer
der have løftet sig for den omhandlede Brug af den svenske Harve til
Vaarsædsarbeidet, turde det dog fremgaae som den almindelige Mening,
at den under de ovennævnte Betingelser, naar der kun ikke er særdeles
- —.-.. .––..1 —.—-—- .»-. -.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
