Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—1219——
8. Om Tillæg af Qvæg, Faar og Sviin.
Vistnok findes der i Kongeriget ikke nogen Egn af større Udstræk-
ning, som iOrdets egentlige Betydning kan siges at være ude af Stand
til at forsyne sig selv med det fornødne Ovægtillægz men Græsnin-
gens og Høbjergningens ulige Mængde og Beskaffenhed, Racernes For-
skjellighed og den større eller mindre Fordeel, der efter de lokale For-
hold er forbunden med egentlithvægopdrcet, medføre, at dette langtfra
overalt eller blandt alle Klasser af Jordbrugere drives iforholdsviis
lige Omfang eller med samme Omhu, afhvilken Grund der ogsaa
finder en betydelig Omsætning af Qvæg Sted mellem de forskjellige
Provindser.
Nu som hidtil er Jylland den Deel af Kongeriget, hvor Oveegavlen
har sit egentlige Hjem. Store Strækninger, som enten aldeles ikke
eller kun med megen Møie og ringe Fordeel lade sig dyrke, ligge der
udelukkende til Græsning for Ovæget; en baade til Malkning og Fed-
ning velskikket Race har ved nogenlunde ordentlig Behandling samt god
og tilstrækkelig Fodring vedligeholdt sig godt, og Ovægopdrættet, som
for endeel Aar tilbage var begyndt at geraade iForfald, har, opmuntret
af de høiere Kjødpriser, som kunne erholdes, efterat den directe For-
bindelse med England er bleven aabnet, taget nyt Opsving. Navn-
lig opdrcettes der i de vestlige og nordlige Amter en betydelig
Mængde Ovæg.
Paa Øerne derimod, navnlig paa Sjælland og i Maribo Ami, finder
Landmanden i Almindelighed bedre og sikkrere Regning ved at anvende
sine frugtbare Jorder til Sædavl. Ovæget er desuden i Aarenes Løb
der tildeels udartet ved den kummerlige Fodring og den Ligegyldighed,
hvormed det er blevet røgtet, navnlig af den egentlige Bondestand. Det
finder derfor vanskelig Afscetning som Slagteqvæg, og Køerne give som
oftest forholdsviis kun lidt og mindre feed Melk.
Næst—denne Forskjel, som saaledes finder Sted mellem Jylland og
Derne, fremgaaer det af mange Judberetninger, at der ogsaa i denne
Henseende finder en ikke ringe ForskjelSted mellem de større«og mindre
Jordbrngere. Disse Sidste, der som oftest mangle Evne og Indsigt til
at forbedre deres Ovægbesætning, til at behandle den paa en mere hen-
sigtsmcessig Maade, og til at bringe et godt og klækkeligt Udbytte ud
af deres Meieri, finde det fordeelagtigt aarlig at tillægge een eller flere
Kalve, hvorved de dog hyppig henfalde til den Feil, at holde flere
Kreaturer, end en kraftig Udfodring kan tillade, og da det Qvæg, som
de byde til Salg, saaledes gjerne er ved mindre godt Huld, maa de
nøies med forholdsviis lave Priser. De større Eiendomsbesiddere deri-
mod undgaae helst den Uleilighed og det Afsavn af Melken, som følger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
