Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
——155—
er ligeledes hos Mange høist mangelfuld. De fleste Bønder bruge
desuden endnu det groveste Salt til Smørrets .Nedsaltning, og da der
som oftest kun kjernes og kun kan kjernes Lidet ad Gangen, fordærver
det Førstkjernede det Sidstkjernede ved Sammenæltningen.
Men om end de fleste Jndberetninger i det Hele taget beklage, at
Meierivæsenet hos de mindre Landeiendomsbesiddere saaledes staaer saa
langt tilbage, saa er der dog ikke faa, som bekræfte, at der rundtom
viser sig Tegn til Fremskridt, i enkelte Egne endog temmelig betydelige.
Gjennemsnitlig taget synes det utvivlsomt, at Udviklingen har været
raskere i Jylland end paa Øerne, og at Fremgangen navnlig der har
været størst i de østlige Amter, baade ved bedre Fodring, Indretning
as særskilte Melkekamre, Anvendelse af finere Salt ogomhyggeligere
Behandling i det Hele. Fra Præstø Amt indberettes, at Bønderne nu
ikke sjelden ved Opførelsen af nye Stuehuse indrette sig en Melkestue
eller Kjælder. Ligeledes udtale Beretningerne fra Svendborg Amt, at
Meierivæsenet der er langt bedre end forhen, og navnlig at Melkekamre
ere temmelig almindelige der, skjøndt som oftest mindre hensigtsmæssigt
indrettede og benyttede. Ogsaa fra Thisted Amt omtales Smorrets
Forbedring paa Grund af bedre Lokaler, skjøndt Bøndersmør der fra
Egnen endnu staaer c. 1,«3 lavere i Priis end Herregaardssn1ør. Lige-
ledes indberettes fra Ringkjø»bing Amt, at ligesom det nu er mere
almindeligt at anvende finere Salt til Smørret og at nedslaae dette i
Foustagerne paa eengang, saaledes kan der heller ikke klages over Pro-
duktet i qvantitativ Henseende, saasom Qvæget i Almindelighed sodres
godt. Iøvrigt produceres der hos sde mindre Landeiendomsbesiddere i
de vestlige og nordlige Egne af Jylland, hvor Studebesætning er præ-
dominerende, as Smør og Ost ikke stort mere end til Huusbrug. I
Hovedstadens Nærhed lægges ikke synderlig Vind paa Meierier, da
Handel med frisk Melk og Fløde her er mere indbringende.
Hvad der forhaabentlig vil bidrage ikke Lidet til Meierivæsenets
Opkomst i den nærmeste Fremtid, er, næst den forøgede Velstand og de
stigende Priser paa Meieriprodukter, den Udbredelse, som den Guenonske
Lære om Malkeqveegets Bedømmelse ved det Offentliges og Privates
forenede Bestræbelser har vundet her i Landet i de seneste Aar. I en
Beretning fra Maribo Amt foreslaaes Udgivelsen af et let fatteligt,
billigt Skrift om Meierivæsenet. J andre Beretninger udtales Ønske-
ligheden af Fællesmeieriers Oprettelse paa saadanne Steder, hvor et
større Antal Bøndergaarde er samlet indenfor en snævrere Omkreds,
idet herved ikke blot et større Udbytte vilde vindes, end der nu for
Tiden haves, men ogsaa en større Sands og Interesse vækkes og Lei-
lighed til praktisk Uddannelse gives den qvindelige Ungdom. Saadanne
Fællesmeierier kunde da enten bortsorpagtes mod en Afgift i Forhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
