Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—228—
1) Matrikelanddelingem Ved Assattelsen af Fortegnelserne
over Jordeiendommenes Skyldsætning benyttedes Sognene som Grund-
laget for Landets Jnddeling og disse ordnedes igjen efterHerrederne,
der atter henførtes under Amterne. Anledningen hertil laae nærmest
i, at ved Opmaalingen til den ældre Matrikels Ansættelse bleve Commis-
sarierne befalede at henvende sig gjennem Herredsprovsterne til Præsterne,
der paalagdes at give de fornødne Oplysninger hver for sit Sogn (jfr.
Justruction for Commissarierne over Landmaalingen i Danmark af 16de
April 1681 og Reskr. as 27de»Mai s. A. med flere andre.) Med-Hensyn
til den ved Frdn. af 24de Juni 1840 til Indførelse fra 1ste Januar
1844 af paabudte nugjældende Matrikel fulgtes ogsaa den samme Ind-
deling i Sogne, Herreder og Amter.
Den her benyttede Herredsinddeling er saaledes egentlig den geist- "
lige Jnddeling saaledes som den bestod i 1681—1690 (da den ældre
Matrikel udarbeidedes og approberedes); men ved nt sammenligne de
ældre og nyere Matrikel-Fortegnelser over Herrederne sees det dog, at
der paa nogle Steder er tagetHensyn til senere foretagne Forandringer
med Herredernes Omfang af Sogne, men ikke paa andre. Forsaavidt
denne Inddeling derfor ikke sjeldent i topografiske Skrifter og paa Kort
fremhæves som en saakaldet almindelig Jnddeling, der skulde have
bevaret sig uforandret fra den ældre Tid af, synes dette mindre grundet,
da den uagtet sin historiske Karakteer egentlig kun er bleven en vilkaarlig
Inddeling, der i mange enkelte Punkter afviger fra andre Jnddelinger og
neppe har nogen selvstændig Betydning i adtninistrativ Retning. Saa-
længe den imidlertid bibeholdes i Matriklens Bøger, er det vel natur-
ligst at følge den ved Angivelser af Hartkorns-Angivelserne for større
Dele as Landet; den er derfor ogsaa bleven optaget i Statistisk Tabel-
værk (jfr. navnlig Ny Række, 4de og 5te Bind), og er ligeledes benyttet i
dette Skrifts specielle Deel.
2) Den geistlig-administrative Inddeling. Grundlaget er her
oprindelig Sognet; men efter at siden Resormationens Indførelse flere
mindre Sogne ere sammenlagte under een Præst, maa Pastoraterne
nærmest betragtes som Grundlag; disse ere igjen fordeelte efter
Herr ed er og Provs"tier, der siden Ophævelsen af Amtsprovstierne,
ifølge kgl. Resol. as17de Juli 1822, almindeligviis bestaae af to Herreder
(undertiden dog eet, sjeldent af tre); og over disse staae atter Stifterne
som øverste Jnddeling. «
Med Hensyn til denne Herredsinddeling, der selv indenfor Prov-
stiets Omraade endnu har nogen administrativ Betydning, maa erindres,
at den i det Hele grunder sig paa ældre historiske Forhold, men ved
kgl. Resol. af 24de Decbr. 1802 ungergik den Forandring, at Annexs
sognet stedse skal henhøre til det Herred, hvortil Hovedsognet hører,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
