Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—’8—
dannede den saakaldte Choromgang dle); i denne og ved Enden af Side-
skibene samt flere Steder anbragtes Altere; rigt udarbeidede rundbuede
Portaler dannede Indgangene, og bueformede Gesimser prydede udvendig
saavel Hovedskibet som Choret. Paa denne Tid havde man ogsaa enkelt-
viis begyndt at opfore Taarne ved Kirkens vestlige Endekkx ligesom man
ogsaa enkelte Steder havde forladt det flade Loft og ladet Krhdshvælvinger
træde i sammes Sted Miil Som eiendommelig dansk fremtræder i flere
Kirkebhgninger, navnlig sjællandske og skaanske, Capitælformer med af-
skaarne Hjørner istedetfor de sædvanlige Terningformer med afrundede
Hjørners).
En egen Klasse as rundbuede Kirker danne de saakaldte Rand-
kirker. Saavel i Grækenland som i Jtalien bleve ved Siden af
aflange, fiirkantede Templer og Gravsteder ogsaa opfort runde og
mangekantede. Ruudformen blev senere ikke blot anvendt til Kirker,
men fornemmelig til Dobe- og Gravcapeller. J denne Form haves kun
7 Kirker iDanmark, nemlig 4 paa Bornholm: Nhker (l. S. 532—33),
Nh Larsker (l. S. 534), Øster Larsker (l. S. 543—44, 1 Pl.) Olsker
(l. S. 540), hvilke 4 alle synes tillige at være indrettede ikke alene til
Gudstjeneste, men ogsaa til at afværge Arcgrebfs), samt endvidere Bjer-
P) See Tegning og Plan af Roeskilde Domkirke (l. S. 136.)
M) Ofte to Taarne eller et Dobbelttaarnz mellem eller under disse opstod en
Slags Forhalle og ovenover denne igjen en særskilt Asdeling (Empore), hvori
ansete Personer havde Plads. Saaledes i Fjenneslevlille Kirke (l. S.323).
See om de to Kirketaarne i Fjenneslevlille i »Minder fra Valdemarernes Tid«
af J. J. A. Worsaae. Af Merlsse Kirke med to Taarne sindes Afbildning
l. S. 2243 Tirsted Kirke, afbildet l. S. 846, spnes at have erholdt sit Taarn
samtidig med selve Kirkens Opbvgning.
MZO Krydshvælvingen maa man tænke sig opstaaet Ved at tvende Tøndehvælvinger
(halvbuede Hvælvingen skiære hverandre saaledes at fire Hvælvingstrekanter
opstaae. Den hviler altsaa ikke, saaledes som Tøndehvælvingen, paa Sidemu-
rene; men gaaer ved et qvadratisk omsluttet Rum ud fra Hjørnerne eller fra de til
disse sig sluttende Piller. Buen mellem Pillerne kaldes Gjordbuen. De ældre
Krpdshvælvinger ere i Almindelighed uden Ribher, saaledes i Krhptkirken i
Viborg. Det er kun faa Kirker her i Norden, hvor man kan bestemt paavise,
at Hvælvingerne ere oprindelig indsattez enkeltviis kan det oplyses, at Hvæl-
vinger ere tilføiede allerede i Randbueperioden, t. Er. Ubv Kirke (l. S. 261, Spl.
S. 79); Esbern Snare har nemlig ikke, som Sagnet beretter, oprindelig bygget
denne, men indsat sin hvoelvede Kirke ien ældre Kirkebpgning af raa Kampesteen.
See »Om gamle Forandringer i nogle af vore Landsbvkirkers af N. Heden
i Dansk Maanedsskrift tv. 3. S. 170 sf. Gumlosa Kirke i Skaane, indviet
1191 af Erkebiskop Absalon, er oprindelig opfort med Taarn og Hvælvin-
ger. See »Skänes Konsthistoria sör Medeltiden« af C. G. Brunius. S. 204 ss.
s) See ,,Kongegravene i Ringsted Kirke« S. 15. -
-s-s) See ,,Konstanteckningar under en resa til Bornholm är 1857« as C. G.
Brunius, S. 209——11.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
